Martha 2004 Kattegat: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 03:15

11. juli 2004 Martha[redigér | rediger kildetekst]

Yachtskonnerten Martha ejes fra 1973 af 'Foreningen til Skonnerten Marthas restaurering' og blev i 1975 af borgmester Willy Sørensen garanteret kajplads i Vejle i al fremtid.

Skibet var på sommertogt med 17 medlemmer af bevaringsforeningen og befandt sig i Kattegat mellem Grenå og Anholt, da det i hårdt vejr 10. juli 2004 om aftenen meldte mayday over Lyngby Radio om lækage, så pumpe-assistance tilsendtes med en båd fra Grenå og 2 både fra Anholt.

Alle 3 redningsskibe nåede frem med pumpemateriel, men alligevel kæntrede skibet uventet kl. 0.30 mens de 17 og en pumpemand var ombord, hvorved den 58-årige skipper Hans Jensen fra Jerslev i Nordjylland og den 18-årige Sara O. Mortensen fra Mårslet gik ned med skibet og druknede. Ligene hentedes op næste eftermiddag.

Skibet blev senere hævet og repareret i Grenå. Der konkluderedes bl.a., at skibet var dårligt vedligeholdt.