Herald 1872 Hammeren: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 01:57

11. nov. 1872 Herald[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Herald med kaptajn Jones var på vej fra hjemstedet Hull til Danzig lastet med jernplader, glaserede lerrør og andet stykgods, da det 1 sømil nord for HammerenBornholm 11. november 1872 ved 1-tiden påsejledes i bagbord side af den svenske bark Amalia, som trods store skader i stævnen, fortsatte sin rejse uanfægtet.

Derimod sank dampskibet på under 15 minutter og trak den ene skibsbåd med ned. Af 18 ombordværende var 17 mønstrede på dækket og 10 reddede sig i den anden redningsbåd, som ellers var næsten vandfyldt.

Efter en times tid kæntrede båden så flere indelukkedes nedenunder og efterhånden druknede. Kun 3 overlevende reddede sig op på kølen, men ud på morgenen skylledes den ene væk og efter en fiskerbåd fra Helligpeder var tilkaldt og formiddag ved 11-tiden nærmede sig, skete det samme for en anden.

Kun den stærkt forkomne fyrbøder Thomas Atherton overlevede og sendtes via Rønne og København hjem til Hull med damperen Pacific.

Vraget identificeredes 2003 ud fra en messingplade på rattet.