Mynden 1718 Arkona på Wittow: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 18. nov. 1718 Mynden === {{sk | navn=Mynden | hjem= | værft=Burgh, Holmen | år=1679-1718 | ka=11 | wrs= | {{gps||}} | liv=42 | død=13 }} Under den store Nordiske Krig var orlogsfregatten Mynden med kaptajnløjtnant Hans Friedrich Dreessen sendt til Travemünde ved Lybæk, hvorfra den skulle eskortere fløjten Der Herbst lastet med hamp og lunter bestemt for den danske flåde i København I konvojen indgik også det kongelige danske skib...")
 
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:
{{sk
{{sk
| navn=Mynden
| navn=Mynden
| hjem=
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=Burgh, [[Holmen]]
| værft=Burgh, [[Holmen]]
| år=1679-1718
| år=1679-1718
| ka=11
| ka=12 | d=2 | m=3
| wrs=
| wrs=
| {{gps||}}
| liv=42 | død=13
| liv=42 | død=13
}}
}}
Under den [[store Nordiske Krig]] var orlogs[[fregatten]] Mynden med kaptajnløjtnant Hans Friedrich Dreessen sendt til [[Travemünde]] ved [[Lybæk]], hvorfra den skulle eskortere fløjten Der Herbst lastet med [[hamp]] og lunter bestemt for den danske flåde i København
Under den [[store Nordiske Krig]] sendtes orlogs[[fregatten]] Mynden til [[Travemünde]] ved [[Lybæk]] for at eskortere en konvoj af handelsskibe hjem til København.


I konvojen indgik også det kongelige danske skib Kruset og 5 galioter hjemmehørende i København.
I konvojen indgik fløjten Der Herbst lastet med [[hamp]] og lunter bestemt for den danske flåde, det kongelige danske skib Kruset og 5 galioter hjemmehørende i København.


Der afsejledes 17. november 1718 kl. 14.30 i vind fra nordvest og der holdtes en østnordøstlig kurs indtil næste morgen, da [[Darß]] observeredes, hvorimod Kruset og 3 af galioterne havde forladt konvojen.
Fregatten, som var under kommando af kaptajnløjtnant Hans Friedrich Dreessen og 2 styrmænd, afsejlede 17. november 1718 kl. 14.30 i vind fra nordvest og holdt en østnordøstlig kurs indtil næste morgen, da Kruset og 3 af galioterne var tabt af syne og [[Darß]] observeredes.


Fregatten lagde kursen mere nordlig, men da vinden var øget kunne handelsskibene ikke nå Møn og i stedet besluttede skipper Dreesen i samråd med sine 2 styrmænd at søge ankerplads ved [[Rygen]]s østkyst.
Kursen lagdes mere nordlig, men da vinden var øget kunne handelsskibene ikke nå Møn og i stedet søgtes mod [[Rygen]]s østkyst, hvor der var en velkendt ankerplads i [[Prorer Wiek]] syd for halvøen [[Jasmund]], men da fregatten kl. 15.30 nærmede sig [[Kap Arkona Fyr|Kap Arkona]] og det var ved at blive mørkt overvejedes at ankre i den mindre kendte [[Tromper Wiek]] mellem Arkona og Jasmund.


Der overvejedes først [[Prorer Wiek]] syd for halvøen [[Jasmund]], men da fregatten kl. 15.30 nærmede sig [[Kap Arkona Fyr|Kap Arkona]] og de andre skibe var langt bagefter og det samtidig var ved at blive mørkt, foreslog Dreesen i stedet [[Tromper Wiek]] mellem Arkona og Jasmund.
Styrmanden mente godt man kunne sejle forholdsvis tæt på Kap Arkona, men i det samme stødte fregatten på en sten og blev så læk, at den sank på mindre end 10 minutter ca. 700 meter fra Kap Arkona på 10 meter dybde.


Styrmanden mente godt man kunne sejle forholdsvis tæt på Kap Arkona, men i det samme stødte fregatten på en sten og blev læk.
Den 55 mand besætning nåede ikke at få sat chaluppen ud, så 42 druknede og 13 overlevende reddede sig i en jolle og optoges af lokale fiskere.


På mindre end 10 minutter sank den på 10 meter dybde ca. 700 meter fra Kap Arkona og trak chaluppen med sig ned.
Ved sydsiden af kalkstensrevet øst for Kap Arkona bjærgedes i 1930'erne fra et træskibsvrag 2 støbejernskanoner og vraget genfandtes i 1991, hvor der bjærgede 5 kanoner.
Derefter blev vraget i 1990'erne nøje arkæologisk undersøgt og forliset kunne ved dendrokronologisk datering af kabysbrænde fastsættes til 1718.


Af den 55 mand besætning reddede 13 sig i en jolle og blev optaget af lokale fiskere, mens 42 druknede.
Det viste sig, at fregatten Myndens skæbne er arkivalisk særdeles velbelyst og med meget stor sikkerhed stemmer overens med det fundne vrag.


Ifølge aktstykker fra den efterfølgende retssag frikendtes Dreesen for ansvar, hvorimod 1. styrmand Niels Juel idømtes fængsel på livstid.
Ifølge aktstykker fra den efterfølgende retssag blev kaptajn Dreesen og andre overlevende af besætningen på [[Rygen]] indtil 19. januar 1719 og imens gjordes flere bjærgningsforsøg af vraggods.
Under storm 26. december totalforliste et Lybæk-skibe ved Kap Arkona uden overlevende.
Den 1. januar var vraget af Mynden adskilt og senere drev blandt andet stormast og bovspryd vestpå rundt om Arkona og blev bjærget der.
 
Ansvaret for ulykken pålagdes 1. styrmand Nils Juel, der idømtes fængsel på livstid, men han klarede i oktober 1719 frisag efter fremlægning af ny dokumentation.
Skibet mentes at være stødt på en sten, som de lokale fiskere kaldte Vittel/Videl, men var ifølge styrmændene allerede læk i forvejen efter at have ramt en sten ved Saltholm nogen tid forinden.
 
* http://mass.cultureelerfgoed.nl/mynden-1679-1718


{{r|tid}}
{{r|tid}}
* [//janus-im-netz.de/file/nau9/Auer.pdf Ein Wrackfund vor Kap Arkona], af Jens Auer (2002)
* [//marinehist.dk/MHT/2004-3-MHT.pdf Mynden- En dansk 1600-tals fregat forlist ved Arkona], af Jens Auer, {{tid|marit|2004-3}}
* [//marinehist.dk/MHT/2004-3-MHT.pdf Mynden- En dansk 1600-tals fregat forlist ved Arkona], af Jens Auer, {{tid|marit|2004-3}}
<noinclude>
<noinclude>

Versionen fra 10. nov. 2024, 14:26

18. nov. 1718 Mynden[redigér | rediger kildetekst]

Under den store Nordiske Krig sendtes orlogsfregatten Mynden til Travemünde ved Lybæk for at eskortere en konvoj af handelsskibe hjem til København.

I konvojen indgik fløjten Der Herbst lastet med hamp og lunter bestemt for den danske flåde, det kongelige danske skib Kruset og 5 galioter hjemmehørende i København.

Fregatten, som var under kommando af kaptajnløjtnant Hans Friedrich Dreessen og 2 styrmænd, afsejlede 17. november 1718 kl. 14.30 i vind fra nordvest og holdt en østnordøstlig kurs indtil næste morgen, da Kruset og 3 af galioterne var tabt af syne og Darß observeredes.

Kursen lagdes mere nordlig, men da vinden var øget kunne handelsskibene ikke nå Møn og i stedet søgtes mod Rygens østkyst, hvor der var en velkendt ankerplads i Prorer Wiek syd for halvøen Jasmund, men da fregatten kl. 15.30 nærmede sig Kap Arkona og det var ved at blive mørkt overvejedes at ankre i den mindre kendte Tromper Wiek mellem Arkona og Jasmund.

Styrmanden mente godt man kunne sejle forholdsvis tæt på Kap Arkona, men i det samme stødte fregatten på en sten og blev så læk, at den sank på mindre end 10 minutter ca. 700 meter fra Kap Arkona på 10 meter dybde.

Den 55 mand besætning nåede ikke at få sat chaluppen ud, så 42 druknede og 13 overlevende reddede sig i en jolle og optoges af lokale fiskere.

Ved sydsiden af kalkstensrevet øst for Kap Arkona bjærgedes i 1930'erne fra et træskibsvrag 2 støbejernskanoner og vraget genfandtes i 1991, hvor der bjærgede 5 kanoner. Derefter blev vraget i 1990'erne nøje arkæologisk undersøgt og forliset kunne ved dendrokronologisk datering af kabysbrænde fastsættes til 1718.

Det viste sig, at fregatten Myndens skæbne er arkivalisk særdeles velbelyst og med meget stor sikkerhed stemmer overens med det fundne vrag.

Ifølge aktstykker fra den efterfølgende retssag blev kaptajn Dreesen og andre overlevende af besætningen på Rygen indtil 19. januar 1719 og imens gjordes flere bjærgningsforsøg af vraggods. Under storm 26. december totalforliste et Lybæk-skibe ved Kap Arkona uden overlevende. Den 1. januar var vraget af Mynden adskilt og senere drev blandt andet stormast og bovspryd vestpå rundt om Arkona og blev bjærget der.

Ansvaret for ulykken pålagdes 1. styrmand Nils Juel, der idømtes fængsel på livstid, men han klarede i oktober 1719 frisag efter fremlægning af ny dokumentation. Skibet mentes at være stødt på en sten, som de lokale fiskere kaldte Vittel/Videl, men var ifølge styrmændene allerede læk i forvejen efter at have ramt en sten ved Saltholm nogen tid forinden.

Tidsskrift