Prøvestenen april 1801 Sydlige Middelgrund: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|left|[[«Christian den Syvende» (1767)|Christian den Syvende]] thumb|left|[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz Lassen malet af Jens Juel på commons]] === Prøvestenen === {{sk | før=Christian den Syvende | navn=Prøvestenen | år=1767-1801 | d=2 | ka=52 | l=(1604) | værft...") |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk. | I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk. | ||
==== 2. april | ==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] ==== | ||
Under [[slaget på Reden]] var det udlagt som det sydligste [[blokskib]] i [[Kongedybet]] og derfor det første danske skib, der efter [[Olfert Fischer]]s befaling og under kommando af [[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning. | Under [[slaget på Reden]] var det udlagt som det sydligste [[blokskib]] i [[Kongedybet]] og derfor det første danske skib, der efter [[Olfert Fischer]]s befaling og under kommando af [[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat. | I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat. | ||
==== ca. | ==== ca. 4. april 1801 Sydenden af [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] ==== | ||
Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det. | Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det. | ||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
[[kategori:Linjeskib]] | [[kategori:Linjeskib]] | ||
[[kategori:Orlogsværftet]] | [[kategori:Orlogsværftet]] | ||
[[kategori:Søværnet]] | [[kategori:Søværnet]] | ||
[[kategori:Blokskib]] | [[kategori:Blokskib]] | ||
[[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]] | [[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]] | ||
[[kategori:Drogden|1801-4-2]] | [[kategori:Drogden|1801-4-2]] | ||
[[kategori:Middelgrund|1801-4- | |||
[[kategori:Skibsbrand|1801-4- | [[kategori:Middelgrund|1801-4-4]] | ||
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]] | |||
[[kategori:Billede]] | [[kategori:Billede]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Versionen fra 6. nov. 2024, 18:59
.JPG)
Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]
| Christian den Syvende Prøvestenen |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1767-1801 (34) |
| Lorentz F. Lassen |
| (1604) læst 2 d. 52 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| ✝ 62 ♥ 451 (40 sårede) |
| 5 ⛵ |
Et større 3-dækket linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk.
2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden var det udlagt som det sydligste blokskib i Kongedybet og derfor det første danske skib, der efter Olfert Fischers befaling og under kommando af Lorentz F. Lassen kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning.
Blokskibet blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig.
Forsvaret blev ikke lettere af, at nærmeste nabo kavalleriprammen Rendsborg hurtigt fik ødelagt fortøjningerne og fortrak sig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat.
ca. 4. april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det.
Skibet afbrændtes til vandlinjen og sank ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er markeret som vrag II mellem vrag I Jylland og vrag III Wagrien.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Lorentz F. Lassen, kaptajnløjtnant Rasmus Rafn, premierløjtnant Michael Bille, der affyrede slagets første skud mod linjeskibet Edgar, premierløjtnant J. Fædder-Carisius, premierløjtnant C.F. Suckow, såret månedsløjtnant J.P. Holm, månedsløjtnant A.A. Koefoed, såret månedsløjtnant J.J. Rosenkilde, samt 17 sølvmedaljer.
I 1846 blev det midterste vrag på Middelgrunden beskrevet som liggende nord-syd, begge ender borte, stående på hård stengrund på 15 fod vand.
Den 2. august 1847 indberettedes, at vraget var optaget af 3 donkrafte og indbragt til Nyløb, hvor det ville blive adskilt for at kunne komme ind på Holmen. Kong Christian 8. ytrede da, at 'det ville være interessant at opbevare et stykke af forstavnen af det uforglemmelige 2. aprils Prøvesten på Søarsenalet', hvilket skete, men træet er siden gået tabt.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)