Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen til Rendsborg april 1801 Refshaleøen uden at efterlade en omdirigering) |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
| sort=R | | sort=R | ||
| trap=Rendsborg_(1786) | | trap=Rendsborg_(1786) | ||
| three=18242 | |||
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | | død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | ||
}} | }} | ||
Versionen fra 6. nov. 2024, 10:55
2. april 1801 Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Skytprammen/kavalleriprammen Rendsborg var udrustet med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner og fik i begyndelsen af slaget på Reden overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.
Skibet blev afbrændt af fjenden.
Det såkaldte vrag IV, som stod på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand, var ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke til gene, men hvis det ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget.