Sancte Sophia 1645 Gøteborgs skærgård: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "| {{gps|" to "| {{g|") |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
| år=1627-1645 | | år=1627-1645 | ||
| d=3 | ka=45 | | d=3 | ka=45 | ||
| sort=S | | sort=S | ||
| three=18254 | | three=18254 |
Nuværende version fra 29. okt. 2024, 04:13
25. maj 1645 Sancte Sophia[redigér | rediger kildetekst]
Sancte Sophia |
Slotø, Nakskov |
1627-1645 (18) |
3 d. 45 k. |
Sort Registrant |
Three Decks |
Wrecksite |
57.63°N 11.7°Ø 🧭 |
✝ 15 ♥ ? |
Det dansk-norske orlogsskib Sancte Sophia fungerede under Torstenssonfejden som Ove Gieddes flagskib i en eskadre af 24 skibe, heraf 14 orlogsskibe og 10 koffardiskibe, som i maj 1645 ankrede yderst i Gøteborgs skærgård syd for Buskär i en blokade af Elfsborgs/Gøteborgs havn, der med 13 skibe forsvaredes af Martin Anckarhjelm.
Men under en storm fra sydvest natten til den 25. maj kunne Sancte Sophias 3 ankre ikke holde, så skibet drev mod et skær (vistnok ved Böttö nordøst for Buskär), blev læk og sank på dybt vand.
I 1660'erne dykkede H.A. von Treileben på vraget med en dykkerklokke og opbragte 16-17 bronzekanoner, hvoraf 5 pantsattes i Gøteborg og resten toges med til Holland.
Vraget genfandtes 1981 på 27 meter vand i sejlrenden sydøst for Buskär, hvor der bjærgedes 2 kanoner, som udstilles hhv. i Gøteborg og Orlogsmuseet i København. Ved yderligere undersøgelser og opmålinger konstateredes tiltagende forandringer i havbunden, så man i 2003 valgte at tildække vraget med et lag af 40 cm. småral.
- http://archive.li/fWKIf
- http://foreningen-trankebar.dk/145955962
- http://sjofartsmuseetakvariet.se/arkeologiska-foremal
- http://web.archive.org/web/20190909103922/felipe.mbnet.fi/html/sancte_sophia_1624.html
- "Stora Sophia" - Västkustens "Vasa" (marinarkeologisk tidskrift 1980)
- Orlogsskibet Store Sophia, af Ole Lisberg Jensen, Maritim Kontakt 9/1988, s. 5
- Stora Sofia - dokumentation, skyddstäckning och kontroll (Bohusläns Museum 2003)
- Stora Sofia - från förfall till bevarande, af Thomas Bergstrand (marinarkeologisk tidskrift 2003) [1]