Arnold 1869 Stavnshoved: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
Linje 37: Linje 37:
[[Kategori:Grundstødning|1869-2-15]]
[[Kategori:Grundstødning|1869-2-15]]
[[Kategori:Auktion|1869-3-10]]
[[Kategori:Auktion|1869-3-10]]
[[Kategori:Djurslands klinter|1869-2-15]]
</noinclude>
</noinclude>

Versionen fra 19. maj 2024, 14:18

15. feb. 1869 Arnold[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Arnold tilhørte først grosserer Heering i København, var fra 1855 hjemmehørende i Dragør og senere i Nakskov.

Med skipper N.G. Møller var skibet formentlig afsejlet fra England lastet med kul, men for nordgående, da det 15. februar 1869 kl. 8 stødte på Stavnshoved flak ½ sømil nord for kysten af Norddjurs og da det stod med sejl oppe kastedes det kort efter om på siden.

Den vistnok 5 mand besætning observeredes binde sig fast til stormasten, som ½-1 time senere også gik under og alle druknede.

Det var fra land pga. den høje søgang umuligt at komme ud til skibet og i løbet af dagen ilanddrev østefter 2 navnebrædder, en skibskiste med papirer og fotos, 2 skibsjoller og liget af en ca. 20-årig sømand, sidstnævnte ved Benzons teglværk.

Da vandet faldt kom atter 2 alen af en mast eller bovsprydet til syne.

Der afholdtes 10. marts strandauktion over bjærget inventar, en betydelig del vragstykker mm. begyndende på Stokkebro Mark, fortsættende vestover på Emmesbo Mark.

Der fandtes 3 lig, som begravedes i Gjerrild henholdsvis 21. februar, 9. marts og 30. april.

Gjerrild kirkebog & avisartikler