Mac Mahon 1875 Bratten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 10: Linje 10:
Den norske [[skonnertbrig]] Mac Mahon med skipper E. Jensen var på vej fra [[Charlestown, Fife|Charlestown]] i Skotland til [[Skælskør]] lastet med [[kul]], da den 14. november 1875 strandede i [[Ålbæk Bugt]] på [[Bratten Strand]].
Den norske [[skonnertbrig]] Mac Mahon med skipper E. Jensen var på vej fra [[Charlestown, Fife|Charlestown]] i Skotland til [[Skælskør]] lastet med [[kul]], da den 14. november 1875 strandede i [[Ålbæk Bugt]] på [[Bratten Strand]].


Besætningen reddedes dagen efter af Sæbys private redningsbåd af 7 mænd fra [[Bratten Strand|Bratten]], som senere belønnedes hver med 20 kr. af [[Justitsministeriet]] for redningen.
Besætningen reddedes dagen efter af 7 mænd fra [[Bratten Strand|Bratten]], som senere belønnedes hver med 20 kr. af [[Justitsministeriet]] for redningen.


Efter det meste af ladningen var udlosset bragtes skibet flot af bjærgningsdamperen Helsingør og ind til Frederikshavn, hvor det skulle underkastes eftersyn og reparation.
Efter det meste af ladningen var udlosset bragtes skibet flot af bjærgningsdamperen Helsingør og ind til Frederikshavn, hvor det skulle underkastes eftersyn og reparation.

Versionen fra 17. jan. 2024, 20:33

14. nov. 1875 Mac Mahon[redigér | rediger kildetekst]

Den norske skonnertbrig Mac Mahon med skipper E. Jensen var på vej fra Charlestown i Skotland til Skælskør lastet med kul, da den 14. november 1875 strandede i Ålbæk BugtBratten Strand.

Besætningen reddedes dagen efter af 7 mænd fra Bratten, som senere belønnedes hver med 20 kr. af Justitsministeriet for redningen.

Efter det meste af ladningen var udlosset bragtes skibet flot af bjærgningsdamperen Helsingør og ind til Frederikshavn, hvor det skulle underkastes eftersyn og reparation.

En skonnert fra Brevik med samme navn, som 1871 strandede på Anholt Nordvestrev og blev bjærget til Helsingør, er vist ikke identisk. Skibene var opkaldt efter den franske marskal og senere præsident Patrice Mac-Mahon. [1]