Amerikansk bombetogt mod Swinemünde 12. marts 1945: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (removed Category:Pommern; added Category:Usedom using HotCat)
m (Text replacement - "-03-" to "-3-")
 
Linje 71: Linje 71:
{{reflist|2}}
{{reflist|2}}


[[kategori:Allieret flyangreb under 2. verdenskrig|1945-03-12]]
[[kategori:Allieret flyangreb under 2. verdenskrig|1945-3-12]]
[[Kategori:USAAF-flyulykke under 2. verdenskrig|1945-03-12]]
[[Kategori:USAAF-flyulykke under 2. verdenskrig|1945-3-12]]
[[Kategori:Usedom|1945-3-12]]
[[Kategori:Usedom|1945-3-12]]

Nuværende version fra 14. dec. 2023, 18:57

USAAF luftangreb mod Swinemünde 12. marts 1945[redigér | rediger kildetekst]

På foranledning af general Zjukovs stab fra den fremrykkende sovjetiske Røde Hær, som befandt sig ved overgangen til øen Wolin 30 km øst for den tyske Østersø-havneby Swinemünde (nu Świnoujście, ved den nuværende grænse mellem Tyskland og Polen, nord for Stettin), udførte USAAF VIII Bomber Command et bombardement rettet mod byens havn og jernbane-station mandag den 12. marts 1945 lige over middag med 661 bombefly af typen Boeing B-17 og Consolidated B-24, ledsaget af 412 P-51 Mustang jagerfly. Flyene lettede fra England og fløj over øen Sild, inden de fra 6 km højde angreb i 3 bølger indenfor en times varighed. Til målsøgning benyttede amerikanerne H2X radar, hvorimod tyskernes Würzburg radar ikke fungerede tilfredsstillende, så deres flak-forsvar var ikke til megen nytte. [1] [2] [3]

Ved tragedien ødelagdes 55% af byen, hvor der skal være omkommet omkring 23.000 mennesker, heraf mange tyske krigsflygtninge. For eksempel var dampskibet Andros ankommet fra Baltijsk/Pillau ved Kønigsberg i Østprøjsen med 2000 ombord og netop gået i gang med landsætningen i Swinemündes havn, da skibet ramtes af 2 bomber og sank, hvorved 570 personer omkom. Et andet skib, som ramtes og sank var passagerskibet Cordillera. [4] [5] [6]

Tusindvis af byens omkomne brændte til ukendelighed og kunne ikke identificeres. Mange af ligene samledes i Kurparken og begravedes i massegrave på krigskirkegården Golm på øen Usedom, få kilometer vest for byen. [7] [8] [9] [10] [11]

Forsvarende tyske Luftwaffe fly[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. marts 1945 lidt efter middag udkæmpedes i nærheden af Haderslev en jagerfly-luftkamp mellem 3 tyske Messerschmitt Bf 109 og 4 amerikanske P-51 Mustang, der ledsagede de amerikanske bombefly hjemvendende fra Swinemünde.

12. marts 1945 Styding ved Hammelev[redigér | rediger kildetekst]

Dette Messerschmitt Bf 109 jagerfly styrtede brændende ned den 12. marts 1945 ca. kl. 12.45 syd for Styding ved Hammelev mellem Vojens og Haderslev. Flyet var antagelig i kamp med 2 P-51, det første fløjet af Owen Farmer og det næste fløjet af Vernon Carr, som i nærkamp skød det i brand.

Piloten staffelführer Hans Adam sprang ud fra 250 meters højde, men hans faldskærm foldede sig ikke ud og han omkom ved styrtet. Han blev begravet på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

12. marts 1945 Bøgehoved ved Haderslev[redigér | rediger kildetekst]

Dette Messerschmitt Bf 109 jagerfly fløj den 12. marts 1945 ca. kl. 12.45 i østlig retning og eksploderede i luften, inden det ramte bakketoppen Bøgehoved ved Ribe Landevej på nordsiden af Haderslev Dam lige vest for Haderslev.

Flyet var muligvis i luftkamp i stor højde inden det antagelig dykkede ned og fløj østpå, da et P-51 fly fløjet af John Pesanka kom i modsat retning i 300 meters højde, vendte om og indledte en forfølgelse, hvor det tyske fly ramtes på skrog, cockpit og vinge, så flyet eksploderede og faldt mod jorden og brændte.

Piloten underofficer Adolf Hoppe kastedes ud af flyet ved nedstyrtningen, men var død. Han blev begravet på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

12. marts 1945 Hammelev ved Haderslev[redigér | rediger kildetekst]

Dette Messerschmitt Bf 109 jagerfly styrtede den 12. marts 1945 ca. kl. 12.50 lodret ned i en dam ved Jacobsgård øst for Hammelev, lige sydøst for den nuværende motorvejsfrakørsel mellem Vojens og Haderslev. Flyet var antagelig i kamp i 300 meters højde med et P-51 fly fløjet af Joseph Coker, som fra en afstand af 250 meter indtil 100 meter beskød flyet, til det sidst brændende rullede rundt og dykkede mod jorden, hvor det eksploderede ved nedslaget.

Piloten oberfeldwebel Wilhelm Minks lig blev begravet på Fredshøj Kirkegård i Flensborg. I 1983 fremkom rester af flyvraget ved byggeri af den Sønderjyske Motorvejs frakørsel 66 ved Primærrute 47, hvorved der også fandtes knoglerester, som viste sig at være de sidste levninger af pilotens lig, der ikke har været bjærget ordentligt i første omgang.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]