Antarctic 1903 Paulet Island: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
=== 13. feb. 1903 Antarctic ===
=== 13. feb. 1903 Antarctic ===
{{sk
{{sk
| k=NKSG
| k=NKSG | bia=
| bia=
| før=Cap Nor
| før=Cap Nor
| navn=[[DS «Antarctic» (1871)|Antarctic]]
| navn=[[DS «Antarctic» (1871)|Antarctic]]
Linje 17: Linje 16:
[[Fil:Antarctic sinkt.jpg|thumb|left|[[DS «Antarctic» (1871)|Antarctic]] på [[commons:Category:Antarctic (ship, 1871)|commons]]]]
[[Fil:Antarctic sinkt.jpg|thumb|left|[[DS «Antarctic» (1871)|Antarctic]] på [[commons:Category:Antarctic (ship, 1871)|commons]]]]


[[Dampbark]]en Antarctic deltog år 1900 i [[Georg Carl Amdrup|G.C. Amdrup]]-[[Amdrup-ekspeditionen|ekspeditionen]] til [[Østgrønland]] og året efter i [[Otto Nordenskjöld|O. Nordenskjöld]]s [[den svenske antarktisekspedition 1901–03|svenske antarktisekspedition]].
Den norske sælfangerskude og [[dampbark]] Cap Nor solgtes 1893 til hvalfangerpioneren [[Svend Foyn]] og deltog i [[Antarctic-ekspeditionen 1894-1895]] under sit ny navn [[DS «Antarctic» (1871)|Antarctic]].
I 1897 solgtes den til den svenske polarforsker [[Alfred Gabriel Nathorst|A.G. Nathorst]] og deltog i eftersøgningen efter [[Salomon August Andrée|Andrée]]s ballonfærd ved [[Svalbard]].
 
Den danske polarforsker [[Georg Carl Amdrup|G.C. Amdrup]] benyttede år 1900 skibet til en [[Amdrup-ekspeditionen|ekspedition]] til [[Østgrønland]], hvor også deltog svenskere [[Otto Nordenskjöld|O. Nordenskjöld]], som bagefter benyttede det til [[den svenske antarktisekspedition 1901–03]] til [[Weddellhavet]] og den østlige side af den [[Antarktiske halvø]].


Under en storm 9. januar 1903 skruedes skibet fast i isen og blev læk, men repareredes 16. januar.
Under en storm 9. januar 1903 skruedes skibet fast i isen og blev læk, men repareredes 16. januar.


Den 9. februar fik skibet slagside til bagbord, så 4 både firedes ned med proviant, men stormen aftog og 12. februar sattes sejl, men kl. 20 var det nødvendigt at gå i bådene og kl. 0.45 forsvandt skibet under bølgerne i [[Weddellhavet]]
Den 9. februar fik skibet slagside til bagbord, så 4 både firedes ned med proviant, men stormen aftog og 12. februar sattes sejl, men kl. 20 var det nødvendigt at gå i bådene og kl. 0.45 forsvandt skibet under bølgerne.


Kaptajn Larsen og hans mandskab nåede 16 dage senere ind til [[Paulet Island]] ud for spidsen af den [[Antarktiske halvø]], hvor de levede af pingvinkød og i august 1903 faldt temperaturen til -42°C.
Kaptajn [[Carl Anton Larsen|C.A. Larsen]] og hans mandskab nåede 16 dage senere ind til [[Paulet Island]] ud for spidsen af den [[Antarktiske halvø]], hvor de levede af pingvinkød og i august 1903 faldt temperaturen til -42°C.


En matros Wenersgaard døde under opholdet på øen, men de øvrige overlevede efter at kaptajn Larsen og 5 var gået efter undsætning og fandt Nordenskjöld og hans ledsagere ved [[Snow Hill Island Formation|Snow Hill]] på [[Seymour Island]].
En matros Wenersgaard døde under opholdet på øen, men de øvrige overlevede efter at kaptajn Larsen og 5 var gået efter undsætning og fandt Nordenskjöld og hans ledsagere ved [[Snow Hill Island Formation|Snow Hill]] på [[Seymour Island]].

Versionen fra 12. okt. 2022, 06:56

13. feb. 1903 Antarctic[redigér | rediger kildetekst]

Den norske sælfangerskude og dampbark Cap Nor solgtes 1893 til hvalfangerpioneren Svend Foyn og deltog i Antarctic-ekspeditionen 1894-1895 under sit ny navn Antarctic. I 1897 solgtes den til den svenske polarforsker A.G. Nathorst og deltog i eftersøgningen efter Andrées ballonfærd ved Svalbard.

Den danske polarforsker G.C. Amdrup benyttede år 1900 skibet til en ekspedition til Østgrønland, hvor også deltog svenskere O. Nordenskjöld, som bagefter benyttede det til den svenske antarktisekspedition 1901–03 til Weddellhavet og den østlige side af den Antarktiske halvø.

Under en storm 9. januar 1903 skruedes skibet fast i isen og blev læk, men repareredes 16. januar.

Den 9. februar fik skibet slagside til bagbord, så 4 både firedes ned med proviant, men stormen aftog og 12. februar sattes sejl, men kl. 20 var det nødvendigt at gå i bådene og kl. 0.45 forsvandt skibet under bølgerne.

Kaptajn C.A. Larsen og hans mandskab nåede 16 dage senere ind til Paulet Island ud for spidsen af den Antarktiske halvø, hvor de levede af pingvinkød og i august 1903 faldt temperaturen til -42°C.

En matros Wenersgaard døde under opholdet på øen, men de øvrige overlevede efter at kaptajn Larsen og 5 var gået efter undsætning og fandt Nordenskjöld og hans ledsagere ved Snow HillSeymour Island. De frelstes alle af det argentinske krigsskib Uruguay, der landsatte dem i Santa Cruz i Patagonien.