Margarethe 1880 Jammerbugt: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Margrete 1880 Jammerbugt til Margarethe 1880 Jammerbugt uden at efterlade en omdirigering) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 20. maj 2022, 20:47
23. dec. 1880 Margarethe[redigér | rediger kildetekst]
Margarethe af Stettin |
-1880 |
Skibsvrag |
♥ 6 |
Den pommerske skonnert Margarethe med skipper Eduard Julius Krüger afsejlede 20. december 1880 fra Middlesbrough lastet med koks og råjern bestemt for hjemstedet Stettin, men straks efter afrejsen sprang den læk, som den 22. tiltog, så det trods pumpning var tvivlsomt, om man kunne nå til Frederikshavn.
Den 23. besluttedes at landsætte i Jammerbugt, men da vinden henimod aften døde ud, vendtes bak mod vinden og mandskabet gik i skibsbåden. 10 minutter senere sank skibet 2 mil ud for Lønstrup.
De mystiske manøvrer bemærkedes fjernt i tykningen af fisker Jens Sørensen og hans bådmandskab på vej ind til Lønstrup.
Fiskerne vendte om og fandt skibet sunket med bramsejl ragende oven vande uden besætning.
Den 6 mand besætning var imidlertid gået i skibsbåden og fandtes senere af fiskerne drivvåde og ude af stand til at ro i land, men kunne kun holde sig oppe mod søen.
Ved at dele mandskaberne imellem de 2 både nåede de begge ind til Lønstrup sent om aftenen, hvor der blev draget omsorg for de nødstedte på bedste måde.
- Circa 2 Mil ud for Lønstrup er i Gaar sunken Skonnert „Margarethe“, Kapt. Krüger af Stettin, paa Rejse fra Middlesbro til Hjemstedet med Ladning af Kokes og Rujern - Vendsyssel Tidende 24. dec. 1880
- Skonnert „Margarethe“, Capit. Krüger af Stettin, fra Middlesbro til Hjemstedet med Ladning af Cokes og Rujern, er, efter Vends. Td., i Torsdags sunket ca. 2 Miil ud for Lønstrup - Aalborg Stiftstidende 27. dec. 1880
- Den 23de December var Fisker Jens Sørensen og Baadmandskab paa Havet og befandt sig ca. 2 Mil til Søs, da de saa en Skonnert, der styrede mod Land - Holstebro Avis 30. dec. 1880
- Redning af Skibbrudne - Ribe Stiftstidende 30. dec. 1880