Alexander 1894 Løkken: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 28. marts 1894 Alexander === {{sk | k=HBNK | navn=Alexander | hjem=Memel | værft=Elsfleth | år=1853 | sbib=1894 | b=139 | wrs=290643 | død=(6) }} De...") |
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Alexander 1894 Furreby til Alexander 1894 Løkken uden at efterlade en omdirigering) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 17. maj 2022, 01:30
28. marts 1894 Alexander[redigér | rediger kildetekst]
Alexander af Memel |
HBNK |
Elsfleth |
1853-1894 (41) |
139 brt. |
Wrecksite |
✝ (6) |
Den østprøjsiske skonnert Alexander med skipper John Schewitz afsejlede 5. marts 1894 fra hjemstedet Klaipėda/Memel lastet med ca. 38.500 egepibestaver bestemt for Alloa i Skotland, men fandtes kæntret med bunden i vejret i Jammerbugt 3 mil fra land ved aftenstid vistnok 28. marts af 5 fiskere fra Blokhus, som pga. mørket intet kunne udrette.
Dagen efter kom fiskerne ud til vraget med redskaber til at kappe tovværket med, men vind og strøm forhindrede dem i at lægge til på den side, hvor rigningen hang.
Næste dag telefoneredes efter Svitzers bjærgningsdamper Frederikshavn, der afgik fra Lysekil og ville ankomme ved 18-tiden, men da Blokhus-fiskerne sejlede den i møde og kom et par mil ud så de 11 større fiskerbåde fra Løkken slæbe afsted med vraget.
Der var imidlertid stille vejr, så 1 mil fra land overtoges bugseringen af bjærgningsdamperen, der slæbte skibet ind til lige udenfor yderste revle ved Løkken.
Der afholdtes 16. maj strandauktion over ladning, inventar og vrag.
- Dødt Skib - Vendsyssel Tidende 30. marts 1894
- Det døde Skib - Vendsyssel Tidende 31. marts 1894
- 5 Fiskere fra Blokhus fandt forleden ved Aftenstid et Skib 3 Mil fra Land, liggende med Bunden i Vejret, men de kunde paa Grund af Mørket intet udrette, hvorfor de gik i Land og forsynede sig med Redskaber til at kappe Tovværket med - Aalborg Amtstidende 4. april 1894
- Dødt Skib - Vendsyssel Tidende 9. april 1894
- Det døde Skib ved Løkken - Aalborg Stiftstidende 11. april 1894
- Strandingsauktion i Løkken over en Ladning Pibestaver m. m. - Jyllandsposten 5. maj 1894