Hoffnung 1747 Rømø Nørland: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "øresundstold" to "sundtold") |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "-08]]" to "-8]]") |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
[[kategori:Galiot]] | [[kategori:Galiot]] | ||
[[Kategori:Skib fra Svealand i Sverige]] | [[Kategori:Skib fra Svealand i Sverige]] | ||
[[kategori:Jern| 1747-12- | [[kategori:Jern|1747-12-8]] | ||
[[kategori:Træ fra Østersøen| 1747-12- | [[kategori:Træ fra Østersøen|1747-12-8]] | ||
[[Kategori:Rømø Nørland| 1747-12- | [[Kategori:Rømø Nørland|1747-12-8]] | ||
[[kategori:Stranding| 1747-12- | [[kategori:Stranding|1747-12-8]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Vrag]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Nuværende version fra 11. apr. 2024, 09:21
8. dec. 1747 Hoffnung[redigér | rediger kildetekst]
| Hoffnung af Stockholm |
| -1747 |
| Sundtold |
| ♥ 8 |
Den svenske galiot De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober svensk kalender) fra Stockholm lastet med 128½ ton stangjern, 2½ ton messingtråd og 40 tylter 7 alens brædder bestemt for London og betalte 13. november sundtold.
Den 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest. Skibet nærmede sig Sydengland den 28. november, men drev i storm af sydvest tilbage til Horns Rev, kom atter på ret kurs og næsten til England, men 6. december drejede stormen igen om i vest og drev skibet tilbage til Rømø, hvor der 8. december ved middagstid kastedes anker. Under stor fare fik mandskabet en båd i vandet og sejlede mod land og vadede den sidste halve mil ind til land.
Varerne bjærgedes, men en båd med mandskabets klæder forsvandt på mystisk vis. På Hviding Herreds ting i Brøns varede strandingssagen, der også omfattede det næsten samtidigt strandede skib Christiana, fra 21. december 1747 til 21. oktober 1748, hvori deltog en hr. Ambrosius fra Flensborg som fuldmægtig for forretningsmanden Albert Nesbitt, som ejede stangjernet der skulle sendes videre til Dublin og for hollænderen Jan A. Crop, som ejede messingtråden, men heraf fradroges halvdelen til strandforpagterne som bjærgeløn.