Skibsforlis under svenskekrigene: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (→1658 Justitia) |
HP (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
==== 7. juli 1565 [[Det andre slaget ved Bornholm (1565)|Andet slag ved Bornholm]] ==== | ==== 7. juli 1565 [[Det andre slaget ved Bornholm (1565)|Andet slag ved Bornholm]] ==== | ||
[[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]] med admiral [[Otte Knudsen Rud]] måtte overgive sig til svenskerne. | [[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]] med admiral [[Otte Knudsen Rud]] måtte overgive sig til svenskerne. | ||
Samme år uvist før eller efter forsøgte kansler Peder Huitfeldts dansk-lybske eskadre at blokere [[Strelasund]] ved Stralsund for at hindre de der liggende svenskere at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde og dels at udlevere skibene til forvaring af neutrale Pommern. | |||
I [[Greifswalder Bodden]] ved Nydyb/Westtief landsattes 4 danske orlogsskibe, deriblandt ''[[Nattergalen 1579 Østersøen ved Bornholm|Nattergalen]]'' og Jægeren, som nedbrændtes til vandlinjen, efter at skytset var sendt i land. | |||
==== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ==== | ==== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ==== | ||
| Linje 164: | Linje 168: | ||
| sort=J | | sort=J | ||
}} | }} | ||
Orlogsskibet Justitia deltog | Orlogsskibet Justitia deltog 12. september 1657 i slaget ved Falsterbo og blev 1658 forsøgt sænket for at blokere havnen i [[Landskrona]] og da det mislykkedes blev det afbrændt af de danske. | ||
[https://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=23] | |||
==== 1659 Emanuel ==== | ==== 1659 Emanuel ==== | ||
Nuværende version fra 3. dec. 2024, 18:15
Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.
1361 Øland[redigér | rediger kildetekst]
Ved erobringen af Visby på Gotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.
Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér | rediger kildetekst]
- Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570, af Otto Vaupell (1891)
30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.
De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.
31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér | rediger kildetekst]
| Mars (Makelös) |
| Björkenäs, Kalmar |
| 1563-1564 (1) |
| Dyk |
| Ma. Stepping Stone |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [1] [2] [3] [4] [5] |
| ✝ (900) |
Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars ('Makalös'), hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.
Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere. Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.
Nyere avis
- http://aftonbladet.se/nyheter/a/L0PbnV/sensationellt-vrak-hittat-i-ostersjon 19. aug. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120319/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4692615
- http://web.archive.org/web/20121107115852/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4685807
- http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013
7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.
Samme år uvist før eller efter forsøgte kansler Peder Huitfeldts dansk-lybske eskadre at blokere Strelasund ved Stralsund for at hindre de der liggende svenskere at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde og dels at udlevere skibene til forvaring af neutrale Pommern.
I Greifswalder Bodden ved Nydyb/Westtief landsattes 4 danske orlogsskibe, deriblandt Nattergalen og Jægeren, som nedbrændtes til vandlinjen, efter at skytset var sendt i land.
28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]
Forliste dansk-norske skibe:
- Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [11]
- Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
- Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
- Engel
- Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand [12]
- Flores
- Hoyenhald
- Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [13]
- Gribben/Griffen/Grib af Kønigsberg, købt 1565, 200 mand. [14]
- Engelske Fortuna
- Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [15]
- Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [16]
- Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
- Engelen, havde 300 mand besætning, nævnt 1560, deltog i slaget 26. juli og skal være forlist 28.-29. juli ved Wismar, men der menes sikkert Visby. [17]
Forliste lybækker-skibe:
- Morian, 1. flagskib for admiral og Lybæks borgmester Bartholomeus Tinnappel, som omkom under stormen, epitafium i Visby kirke, som 1572 blev domkirke
- Josua, 2. flagskib for underadmiral Cordt Wolters, som med nød og næppe reddedes under stormen
- Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved Øland [18]
Torstenssonfejden 1643-45[redigér | rediger kildetekst]
maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér | rediger kildetekst]
Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.
- http://warshipsresearch.blogspot.com/2012/05/dutch-fleet-to-support-swedish-against.html
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
- http://dengang.dk/artikler/1846
- http://graenseforeningen.dk/lister-dyb-slaget-i.html
- Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)
1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér | rediger kildetekst]
Mellem Femern og Kielerfjorden.
13. okt. 1644 Slaget ved Femern[redigér | rediger kildetekst]
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
- Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [19]
- Delmenhorst, bygget 1633 i Arendal, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [20] [21]
- Stormarn (C. Ulfeld) sank [22] [23]
- yacht Høyenhald bygget 1636 i Kolding, blev sat på grund og sank [24]
- Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk
25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér | rediger kildetekst]
- Ove Gieddes flagskib Sancte Sophia forliste i Gøteborgs skærgård.
Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér | rediger kildetekst]
28. aug. 1658 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]
| Snarensvend |
| fregat |
| 1637-1658 (21) |
| JMarcussen |
| Kulturarv |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.
Vraget blev genfundet i 1966.
- Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend, af Ole L. Frantzen, Marinehistorisk Tidsskrift 1985
- Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund, af Ole Lisberg Jensen, Marinehistorisk Tidsskrift 1987
- Om orlogsskibet Snarensvend igen igen, af Flemming Moberg, Marinehistorisk Tidsskrift 2010
29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér | rediger kildetekst]
| Slaget i Øresund |
| Brederode |
| fregat |
| 1646-1658 (12) |
| Ma. Stepping Stone |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| 56°0.63'N 12°36.34'Ø |
| Morgonstiernan |
| -1658 |
| Three Decks |
Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.
Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.
- „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658, af Dick Luiting, Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1958 [25]
1658 Hvide Bjørn[redigér | rediger kildetekst]
| Hvide Bjørn |
| (1640)-1658 |
| Three Decks |
Et hollandsk skib, som 1640 blev taget som prise og omdøbt Hvide Bjørn, forliste i 1658.
1658 Justitia[redigér | rediger kildetekst]
| Justitia |
| Balfour, Itzehoe |
| 1609-1658 (49) |
| 260 kommercelæst |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
Orlogsskibet Justitia deltog 12. september 1657 i slaget ved Falsterbo og blev 1658 forsøgt sænket for at blokere havnen i Landskrona og da det mislykkedes blev det afbrændt af de danske. [26]
1659 Emanuel[redigér | rediger kildetekst]
| Emanuel af Kbh. |
| (1644)-1659 |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
Fregat bygget i Norge og 1644 købt af Henrik Møller som borgerskib, tilhørte 1645 Islandsk Kompagni med 20-26 kanoner.
Var formentlig 1647 defensionsskib (i Norge) og blev 1659 skudt i brand under kamp på Elben som defensionsfregat (med 70 mand).