Jylland april 1801 Sydlige Middelgrund: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 2. april 1801 Jylland === {{sk | navn=Jylland | værft=F. Krabbe, Nyholm | kap=Erik O. Branth | år=1762-1801 | d=2 | ka=54 | l=1179 | sort=J | trap=Jylland_(1760) | three=759 | skipp=602 5 | død=28+7 | sår=(36 sårede), 31? | liv=359 }} Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner. Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kong...")
 
mNo edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
=== 2. april 1801 Jylland ===
[[Fil:Peter Johan Wleugel (1766-1835).jpg|thumb|left|P.J. Wleugel på [[commons:Category:Peter Johan Wleugel|commons]]]]
=== Jylland ===
{{sk
{{sk
| navn=Jylland
| navn=Jylland
Linje 14: Linje 15:
[[Linjeskib]]et Jylland blev 1760-62 bygget på [[Nyholm]] til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.
[[Linjeskib]]et Jylland blev 1760-62 bygget på [[Nyholm]] til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.


Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i [[Kongedybet]] som [[blokskib]] bestykket med 54 kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Sværdfisken og Nyborg ====
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i [[Kongedybet]] som [[blokskib]] bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.


Det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Linje 21: Linje 23:
Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.
Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.


Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien.
==== april 1801 Sydenden af [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] ====
Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II ''[[Prøvestenen april 1801 Sydlige Middelgrund|Prøvestenen]]'' og vrag III ''[[Wagrien april 1801 Sydlige Middelgrund|Wagrien]]''.
Ved undersøgelsen i 1846 er vraget ikke nævnt.
 
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.
 
* http://runeberg.org/dbl/3/0015.html
* http://runeberg.org/dbl/3/0015.html
<noinclude>
<noinclude>
Linje 27: Linje 34:
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf]
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf]
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}
{{r|tid}}
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Linjeskib]]
[[kategori:Linjeskib]]
[[kategori:Orlogsværftet]]
[[kategori:Orlogsværftet]]
Linje 33: Linje 43:
[[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Drogden|1801-4-2]]
[[kategori:Drogden|1801-4-2]]
[[kategori:Saltholm|1801-4-2]]
 
[[kategori:Selvdestruktion|1801-4-2]]
[[Kategori:Middelgrund|1801-4-4]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-2]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]]
[[kategori:Billede]]
[[kategori:Vrag]]
[[kategori:Vrag]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 7. nov. 2024, 20:26

P.J. Wleugel på commons

Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Sværdfisken og Nyborg[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.

Det blev angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.

Af besætningen døde 28 og 7 senere, mens 250 inklusiv kaptajn Branth blev taget til fange og 73 kom friske i land. Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.

april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]

Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien. Ved undersøgelsen i 1846 er vraget ikke nævnt.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.

Tidsskrift

Tidsskrift