Rendsborg april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | ||
| kap=C.T. Egede | | kap=C.T. Egede | ||
| l=252 | ka=20 | | l=252 | ka=20 | m=3 | ||
| sort=R | | sort=R | ||
| trap=Rendsborg_(1786) | | trap=Rendsborg_(1786) | ||
| three=18242 | |||
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | | død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | ||
}} | }} | ||
Den 3-mastede [[skonnert]] og såkaldte kavalleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner. | |||
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] ==== | |||
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i [[Kongedybet]] med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop [[Poul Egede]]). | |||
Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden. | |||
==== 2. april 1801 [[Refshaleøen]] ==== | |||
Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af [[Refshaleøen]] ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud. | |||
Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret. | |||
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. | |||
Ifølge uofficiel oplysning døde 28. | |||
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] ikke var til gene. | |||
Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. | |||
På kort er vraget markeret med IV. | |||
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje med øsken til kaptajnløjtnant Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre. | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
* http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | * http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | ||
{{r|tid}} | {{r|tid}} | ||
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf] | |||
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}} | * [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}} | ||
{{r|bog}} | |||
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976) | |||
[[kategori:Pram]] | [[kategori:Pram]] | ||
[[kategori:Skonnert]] | |||
[[kategori:Skibsværft i København]] | [[kategori:Skibsværft i København]] | ||
[[kategori:Søværnet]] | [[kategori:Søværnet]] | ||
Nuværende version fra 6. nov. 2024, 16:07
Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 3 m. 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Den 3-mastede skonnert og såkaldte kavalleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede).
Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden.
2. april 1801 Refshaleøen[redigér | rediger kildetekst]
Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af Refshaleøen ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje med øsken til kaptajnløjtnant Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg Marinehistorisk Tidsskrift 1974
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)