Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
 
Linje 16: Linje 16:


Skibet blev afbrændt af fjenden.
Skibet blev afbrændt af fjenden.
Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] stod vraget på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand og var ikke til gene, men der foresloges at opsætte en varpstang på vraget.
 
Det såkaldte vrag IV, som stod på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand, var ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] ikke til gene, men hvis det ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget.
<noinclude>
<noinclude>
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
* http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
* http://runeberg.org/dbl/4/0424.html


{{r|tid}}
{{r|tid}}

Nuværende version fra 5. nov. 2024, 00:39

Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Skytprammen/kavalleriprammen Rendsborg var udrustet med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner og fik i begyndelsen af slaget på Reden overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.

I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.

Skibet blev afbrændt af fjenden.

Det såkaldte vrag IV, som stod på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand, var ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke til gene, men hvis det ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget.

Tidsskrift