Sancte Sophia 1645 Gøteborgs skærgård: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "{{gps|-|" to "{{gps|s|")
mNo edit summary
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 5: Linje 5:
| år=1627-1645
| år=1627-1645
| d=3 | ka=45
| d=3 | ka=45
| orlb=Maritimk/Maritimk09.pdf
| sort=S
| sort=S
| three=18254
| three=18254
| wrs=8807
| wrs=8807
| {{gps|s|10|57.63|11.7}}
| {{g|+|10|57.63|11.7}}
| død=15 | liv=
| død=15 | liv=
}}
}}

Nuværende version fra 29. okt. 2024, 04:13

25. maj 1645 Sancte Sophia[redigér | rediger kildetekst]

Det dansk-norske orlogsskib Sancte Sophia fungerede under Torstenssonfejden som Ove Gieddes flagskib i en eskadre af 24 skibe, heraf 14 orlogsskibe og 10 koffardiskibe, som i maj 1645 ankrede yderst i Gøteborgs skærgård syd for Buskär i en blokade af Elfsborgs/Gøteborgs havn, der med 13 skibe forsvaredes af Martin Anckarhjelm.

Men under en storm fra sydvest natten til den 25. maj kunne Sancte Sophias 3 ankre ikke holde, så skibet drev mod et skær (vistnok ved Böttö nordøst for Buskär), blev læk og sank på dybt vand.

I 1660'erne dykkede H.A. von Treileben på vraget med en dykkerklokke og opbragte 16-17 bronzekanoner, hvoraf 5 pantsattes i Gøteborg og resten toges med til Holland.

Vraget genfandtes 1981 på 27 meter vand i sejlrenden sydøst for Buskär, hvor der bjærgedes 2 kanoner, som udstilles hhv. i Gøteborg og Orlogsmuseet i København. Ved yderligere undersøgelser og opmålinger konstateredes tiltagende forandringer i havbunden, så man i 2003 valgte at tildække vraget med et lag af 40 cm. småral.

Tidsskrift