Marie 1890 Madagaskar: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "| ms=l-aa.pdf" to "| ms=l-aa")
m (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
 
Linje 12: Linje 12:
| ms=l-aa
| ms=l-aa
| mitf=954-skibe-m/1704-marie-bark-nordby
| mitf=954-skibe-m/1704-marie-bark-nordby
| {{gps|7|-21.08|43.1}}
| {{g|7|-21.08|43.1}}
| liv=  
| liv=  
}}
}}

Nuværende version fra 24. okt. 2024, 23:45

7. april 1890 Marie[redigér | rediger kildetekst]

En jernbark indkøbt 1889 i Liverpool for 54.000 kr af skibsreder Peder N. Winther i Nordby kaldtes Marie og afsejlede med kaptajn Peder L. Kolster 16. oktober 1889 fra Rotterdam og 11. november fra Cardiff i Wales lastet med 826 ton kul til Sydatlanten, hvor den Sydamerikanske kyst var i sigte inden der drejedes syd om Afrika ind i det Indiske Ocean til Mozambique-kanalen i januar 1890. Madagaskar var i sigte 27. januar og sidst i februar kom skibet til Mozambique-øen, hvor det først gik på grund, men hurtigt kom fri og lossede ud for købmandens hus 26. februar til 14. marts.

Den 27. marts 1890 afsejledes i ballast for videre ordre mod Adelaide i Sydaustralien, men krydsende sydpå i Mozambique-kanalen strandede skibet 2. påskedag 7. april 1890 kl. 19.20 på sydvestsiden af Madagaskar, ud for et sted som dengang hed Amboin (måske det samme som Ambohitsabo).

Der var ikke megen hjælp at få til at komme fri og mens besætningen havde et værre hyr med de indfødte forlod de 12. april skibet og indkvarteredes hos en lokalt bosiddende nordmand, hvor de heller ikke kunne have deres ejendele i fred.

Den 21. april afsejlede man i skibets både sydpå og ankom 6 dage senere til den nu ubeboede sandø Nosy Ve ved Toliara i St. Augustin-bugten, hvorfra man 30. april afsejlede med brigantinen Aurora og 5. maj ankom til Durban i Sydafrika. Efter aflagt søforklaring 9. maj afbetaltes de fleste af folkene der. Kun 1. styrmand J.N. Pedersen, en syg matros og en dreng fulgte med kaptajnen hjem til Fanø.