Dannebroge 1860 Guam: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "| ms=D-K.pdf" to "| ms=D-K")
m (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")

Linje 8: Linje 8:
| jma=16236
| jma=16236
| ms=D-K
| ms=D-K
| {{gps|5|7|32|150|56}}
{{gps|5|1|35|141|26}}
{{gps|5|5|41|141|44}}
{{gps|5|10|42|145|8}}
| {{g|5|7|32|150|56}}
{{g|5|1|35|141|26}}
{{g|5|5|41|141|44}}
{{g|5|10|42|145|8}}
| død=3 | liv=10
| død=3 | liv=10

Nuværende version fra 24. okt. 2024, 23:07

14. nov. 1860 Dannebrog[redigér | rediger kildetekst]

Briggen (oprindelig en bark) Dannebrog/Dannebroge med skipper M. eller N. Simesen afsejlede 25. august 1860 fra Hongkong lastet med sukker bestemt for Sydney og sejlede den østlige vej via Carolinerne i Mikronesien.

Fra den 9. oktober begyndte vind og strøm at gå imod, så der forsøgtes at gå sydpå ned vestom Ny Guinea.

Fra 2. november gik vinden i vest med bygevejr og 9. november var skibet drevet langt nordpå igen.

Den 10. november var stormen så voldsom, at ingen observationer kunne tages og kl. 14 stødte agterstævnen hårdt, så rorgængeren slog sig. Kl. 20 var der 1 meter vand ved pumperne, som bemandedes og kl. 23 var skibet frit igen.

Kursen sattes mod Guam, som er den sydligste ø i øgruppen Marianerne. Den 12. november begyndte man at at bryde agterlasten op og kaste sukker overbord, hvorved skibet lettedes ½ meter.

Den 14. november fik man endelig Guam i sigte og skibet landsattes et par hundrede meter fra stranden på øens læside. Skibets 2 både sattes ud kl. 17.

Natten over roede bådene rundt om øen, hvor brændingen mod koralklipperne overalt var voldsom, så først den 15. november kl. 14 forsøgte den største af bådene med 8 ombord, heriblandt skipperen og hans unge hustru, at sætte mod land på øens nordside.

Da båden kæntrede greb skipper Simensen sin kone, men inden han fik ordentligt fodfæste skylledes hun bort af søen. Desuden druknede en kinesisk dreng og hovmesteren, men den mindre båd med 5 kom dog i land med frelst mandskab.

Efter 3 måneders ophold hos de halvvilde i hovedbyen Hagåtña/Agano blev de 10 overlevende optaget af den amerikanske hvalfanger Hiberna og bragt til Hongkong.