Skibsforlis under svenskekrigene: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
m (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
 
(31 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
Ved erobringen af [[Visby]] på [[Gotland]] i 1361 forliste kongens flåde ved [[Øland]] med det store og rige krigsbytte.
Ved erobringen af [[Visby]] på [[Gotland]] i 1361 forliste kongens flåde ved [[Øland]] med det store og rige krigsbytte.


== [[den Nordiske Syvårskrig|Nordiske Syvårskrig]] 1563-70 ==
== [[Nordiske Syvårskrig]] 1563-70 ==
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)


Linje 18: Linje 18:
| værft=Björkenäs, [[Kalmar]]
| værft=Björkenäs, [[Kalmar]]
| dyk=mageløse-mars-–-endelig-fundet-efter-447-år-havets-bund
| dyk=mageløse-mars-–-endelig-fundet-efter-447-år-havets-bund
| mass=mars-1564
| three=17056
| three=17056
| wrs=173881
| wrs=173881
Linje 23: Linje 24:
| død=(900)
| død=(900)
}}
}}
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]], hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
Under den [[Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]] ('Makalös'), hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.


Uheldigvis gik der ild i [[Mars (svensk skib)|Mars]], som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Uheldigvis gik der ild i [[Mars (svensk skib)|Mars]], som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Ulykken er gengivet i visen ''[[Mageløs's Endeligt]]''.


Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for [[Øland]]s nordøstkyst på 70 meters dybde.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for [[Øland]]s nordøstkyst på 70 meters dybde.
Linje 48: Linje 50:


Forliste dansk-norske skibe:
Forliste dansk-norske skibe:
* [[«Samson» (1565)|Samson]], 4-mastet [[galeon]] bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, [[flagskib]] for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
* '''[[«Samson» (1565)|Samson]]''', 4-mastet [[galeon]] bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, [[flagskib]] for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn [[Jens Truidsen Ulfstand]] omkom under stormen
* '''Hannibal''', bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn [[Jens Truidsen Ulfstand]] omkom under stormen
* [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], bygget 1552 på [[Bremerholm]], ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
* '''[[«Mercurius» (1552)|Mercurius]]''', bygget 1552 på [[Bremerholm]], ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
* Engel
* Engel
* [[«Solen» (1559)|Solen]], købt 1559 i Lybæk, 223 mand
* '''[[«Solen» (1559)|Solen]]''', købt 1559 i Lybæk, 223 mand [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* Flores
* Flores
* Hoyenhald
* Hoyenhald
Linje 59: Linje 61:
* Engelske Fortuna
* Engelske Fortuna
* Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]) [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
* Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]) [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
* Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* [[«Achilles» (1559)|Achilles]], 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter [[freden i Stettin]] dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
* [[«Achilles» (1559)|Achilles]], 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter [[freden i Stettin]] dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget


Linje 69: Linje 73:


==== maj 1644 [[Slaget i Listerdyb]] ====
==== maj 1644 [[Slaget i Listerdyb]] ====
Under [[Torstenssonfejden]] vinteren 1643-44 plyndrede svenske [[Lennart Torstenson]] og hans styrker [[Jylland]] og undsattes i [[Kongshavn]]-bugten i [[Listerdyb]] på den nordlige del af [[Sild]], af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen [[Louis de Geer (1587-1652)|Louis de Geer]] under ledelse af [[Martin (Thyssens) Anckarhjelm]], men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af [[Christian 4.]] på [[flagskib]]et Trefoldigheden afbrød deres blokade af [[Gøteborg]] og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
Under [[Torstenssonfejden]] vinteren 1643-44 plyndrede svenske [[Lennart Torstenson]] og hans styrker [[Jylland]] og undsattes i [[Kongshavn]]-bugten i [[Listerdyb]] på den nordlige del af [[Sild]], af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen [[Louis de Geer (1587-1652)|Louis de Geer]] under ledelse af [[Martin Anckarhjelm]], men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af [[Christian 4.]] på [[flagskib]]et Trefoldigheden afbrød deres blokade af [[Gøteborg]] og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.


Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
Linje 85: Linje 89:
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].


==== 13. okt. 1644 [[Slaget ved Femern 1644]] ====
==== 13. okt. 1644 [[Slaget ved Femern]] ====
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
* Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18116]
* Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [//threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18116]
* Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=17882] [http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
* Delmenhorst, bygget 1633 i [[Arendal]], sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [//threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=17882] [http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
* Høyenhald blev sat på grund og sank
* Stormarn (C. Ulfeld) sank [//threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18279] [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* yacht Høyenhald bygget 1636 i Kolding, blev sat på grund og sank [//threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18029]
* Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk
* Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk


==== 25. maj 1645 Blokade af [[Gøteborg]] ====
==== 25. maj 1645 Blokade af [[Gøteborg]] ====
* [[Ove Giedde]]s flagskib [[Sancte Sophia 1645 Gøteborg|Sancte Sophia]] forliste i [[Gøteborgs skærgård]].
* [[Ove Giedde]]s flagskib [[Sancte Sophia 1645 Gøteborgs skærgård|Sancte Sophia]] forliste i [[Gøteborgs skærgård]].


== [[Anden Karl Gustav-krig]] 1658-60 ==
== [[Anden Karl Gustav-krig]] 1658-60 ==
Linje 105: Linje 110:
| three=18255
| three=18255
| kult=143825
| kult=143825
| marh=S.pdf
| sort=S.pdf
| vw=Snarensvend%20færdig%20ny.pdf
| vw=Snarensvend%20færdig%20ny.pdf
| wrs=6901
| wrs=6901
Linje 114: Linje 119:
* http://vskdyk.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=6
* http://vskdyk.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=6


* [http://marinehist.dk/MHT/1985-4-MHT.pdf Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend], af Ole L. Frantzen (Marinehistorisk Tidsskrift 1985)
{{r|tid}}
* [http://marinehist.dk/MHT/1987-1-MHT.pdf Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund], af Ole Lisberg Jensen (Marinehistorisk Tidsskrift 1987)
* [//marinehist.dk/MHT/1985-4-MHT.pdf Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend], af Ole L. Frantzen, {{tid|marit|1985}}
* [http://marinehist.dk/MHT/2010-4-MHT.pdf Om orlogsskibet Snarensvend igen igen], af Flemming Moberg (Marinehistorisk Tidsskrift 2010)
* [//marinehist.dk/MHT/1987-1-MHT.pdf Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund], af Ole Lisberg Jensen, {{tid|marit|1987}}
* [//marinehist.dk/MHT/2010-4-MHT.pdf Om orlogsskibet Snarensvend igen igen], af Flemming Moberg, {{tid|marit|2010}}


==== 29. okt. 1658 [[Slaget i Øresund]] ====
==== 29. okt. 1658 [[Slaget i Øresund]] ====
Linje 124: Linje 130:
| år=1646-1658
| år=1646-1658
| type=[[fregat]]
| type=[[fregat]]
| mass=brederode-1644
| three=1374
| three=1374
| wrs=6930
| wrs=6930
| {{gps|10|56|0.63|12|36.34}}
| {{g|10|56|0.63|12|36.34}}
}}
}}
{{sk
{{sk
Linje 136: Linje 143:


Den hollandske orlogsfregat [[Brederode (Schiff, 1646)|Brederode]] var viceadmiral [[Witte Corneliszoon de With]]s flagskib, hvor han omkom.
Den hollandske orlogsfregat [[Brederode (Schiff, 1646)|Brederode]] var viceadmiral [[Witte Corneliszoon de With]]s flagskib, hvor han omkom.
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1958Brederode25-53.pdf „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658], af Dick Luiting (1958)
== [[Skånske Krig]] 1675-79 ==
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/J/Jensen-skaanske.pdf Den Skaanske Krig 1675-1679], af N.P. Jensen (1900)
* Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
* Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [http://jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8046]
* Kalmar Kastell erobredes under [[slaget ved Møn]] 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
* Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
==== 1. juni 1676 [[Kronan]] ====
[[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|thumb|left|[[Kronan]]s [[eksplosion]] øst for [[slaget vid Ölands södra udde|Øland]] på [[commons:Category:Kronan_(ship,_1672)|commons]]]]
{{sk
| navn=[[Kronan]]
| år=1672-1676
| værft=[[Francis Sheldon|F. Sheldon]], [[Stockholm]]
| three=16584
| wrs=92421
| {{video|E2SqhOTRAhc|CirPzs7LW4k|1KlaqtWzOSc}}
| http://regalskeppetkronan.se
| død=(760) | liv=42
}}
Det svenske [[flagskib]]/regalskib [[Kronan]] blev bygget i [[Stockholm]] af den engelske bygmester [[Francis Sheldon]] som datidens største svenske [[krigsskib]] bestykket med over 100 [[kanon]]er.


Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i [[slaget vid Ölands södra udde|slaget ved Øland]] under ledelse af [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra [[Hulterstad]] på det sydøstlige [[Øland]].
{{r|tid}}
Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.
* [//tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/view/96111/144960 „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658], af Dick Luiting, {{tid|søf|1958}} [//slaegtsbibliotek.dk/923601.pdf]


Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren [[Anders Franzén]] og fund fra skibet udstilles på [[Kalmar läns museum]].
==== 1658 Hvide Bjørn ====
* http://sydsverige.dk/?pageID=44
* http://kongernessamling.dk/rosenborg/object/slaget-ved-oeland
* http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Marine-_og_søkrigshistorie/Stora_Kronan
* http://aftonbladet.se/nyheter/kolumnister/a/kaQalv/slaget-vid-oland-1676-ingen-flott-historia
* http://books.google.dk/books?id=l240DwAAQBAJ&pg=PT292
 
==== 5. dec. 1678 [[Soseforliset 1678|Soseforliset]] ved [[Bornholm]] ====
{{sk
{{sk
| slag=[[Soseforliset 1678]]
| navn=Hvide Bjørn
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
| three=18035
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
| år=(1640)-1658
| død=(2200) | liv=
}}
}}
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra [[Stralsund]] på den [[Pommern|pommerske]] ([[brandenborg]]ske) kyst mod [[Kalmar]], men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst, hvoraf 15 forliste.
Et hollandsk skib, som 1640 blev taget som prise og omdøbt Hvide Bjørn, forliste i 1658.


Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
==== 1658 Justitia ====
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=200971
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150699
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150703
 
== [[den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] 1700-21 ==
{{¤|Öland 1705 Skagens Rev}}
==== 4. okt. 1710 [[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] ====
{{sk
{{sk
| slag=[[Søslaget i Køge Bugt (1710)|Søslaget i Køge Bugt]]
| navn=Justitia
| navn=[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]]
| værft=[[Itzehoe]]
| type=[[Linjeskib]]
| three=18078
| værft=H. Span, [[Nyholm]], [[København|Kbh.]]
| år=1609-1658
| år=1692-1710
| l=260
| ili=europe/denmark/wrecks/dannebroge
| marh=D.pdf
| orl=Dannebroge
| orlb=Maritimk/Maritimk14.pdf
| three=656
| vragg=1477
| vw=Dannebroge%201692%20-%201710%20MD.pdf
| wrs=6394
| død=(594) | liv=9
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
| {{gps|11|55|29|31.81|12|30|10}}
}}
}}
[[Fil:Dannebroge caught on fire.jpg|thumb|left|[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] på [[commons:Category:Dannebroge (ship)|commons]] ]]
Orlogsskibet Justitia deltog 1657 i slaget ved Falterbo og blev 1658 sænket for at blokere [[Landskrona]].
[[Linjeskib]]et [[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] deltog under [[den Store Nordiske Krig]] i [[Søslaget i Køge Bugt (1710)|søslaget i Køge Bugt]] den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af [[bronze]],
sprang i luften.
 
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
* http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#1
{{¤|Slesvig 1711 Oslofjorden}}
 
=== 8. sep. 1712 Heyeren ===
[[Fregatten]] Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i [[Præstø Fjord]] af den svenske fregat Hvita Örn.
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]


=== 7. april 1715 Dorothea ===
== [[Skånske Krig]] 1675-1679 ==
[[Galioten]] Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved [[Wismar]] og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen.
* [[Skibsforlis under Skånske Krig]]
[http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]


=== 20. april 1715 Hercules ===
== [[Store Nordiske Krig]] 1700-1721 ==
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715.
* [[Skibsforlis under Store Nordiske Krig]]
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]


[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]
[[Kategori:Svenskekrigene]]
[[Kategori:Billede]]

Nuværende version fra 25. okt. 2024, 00:06

Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.

1361 Øland[redigér | rediger kildetekst]

Ved erobringen af Visby på Gotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.

Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér | rediger kildetekst]

30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér | rediger kildetekst]

Mars (Makelös)
Björkenäs, Kalmar
1563-1564 (1)
Dyk
Ma. Stepping Stone
Three Decks
Wrecksite 
Video: [1] [2] [3] [4] [5]
✝ (900)

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars ('Makalös'), hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere. Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis

7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.

28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér | rediger kildetekst]

Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]

Forliste dansk-norske skibe:

  • Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [11]
  • Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
  • Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
  • Engel
  • Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand [12]
  • Flores
  • Hoyenhald
  • Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [13]
  • Griffe
  • Engelske Fortuna
  • Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [14]
  • Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [15]
  • Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget

Forliste lybækker-skibe:

Torstenssonfejden 1643-45[redigér | rediger kildetekst]

maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér | rediger kildetekst]

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér | rediger kildetekst]

Mellem Femern og Kielerfjorden.

13. okt. 1644 Slaget ved Femern[redigér | rediger kildetekst]

Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:

  • Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [17]
  • Delmenhorst, bygget 1633 i Arendal, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [18] [19]
  • Stormarn (C. Ulfeld) sank [20] [21]
  • yacht Høyenhald bygget 1636 i Kolding, blev sat på grund og sank [22]
  • Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk

25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér | rediger kildetekst]

Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér | rediger kildetekst]

28. aug. 1658 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]

Snarensvend
fregat
1637-1658 (21)
JMarcussen
Kulturarv
Sort Registrant
Three Decks
VW Bluelady
Wrecksite 

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.

Vraget blev genfundet i 1966.

Tidsskrift

29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér | rediger kildetekst]

Slaget i Øresund
Brederode
fregat
1646-1658 (12)
Ma. Stepping Stone
Three Decks
Wrecksite 
56°0.63'N 12°36.34'Ø
Morgonstiernan
-1658
Three Decks

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

Tidsskrift

1658 Hvide Bjørn[redigér | rediger kildetekst]

Hvide Bjørn
(1640)-1658
Three Decks

Et hollandsk skib, som 1640 blev taget som prise og omdøbt Hvide Bjørn, forliste i 1658.

1658 Justitia[redigér | rediger kildetekst]

Justitia
Itzehoe
1609-1658 (49)
260 kommercelæst
Three Decks

Orlogsskibet Justitia deltog 1657 i slaget ved Falterbo og blev 1658 sænket for at blokere Landskrona.

Skånske Krig 1675-1679[redigér | rediger kildetekst]

Store Nordiske Krig 1700-1721[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Skibsforlis_under_svenskekrigene&oldid=219963"