Venus 5. dec. 1809 Skagens Rev: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 5. dec. 1809 Venus === {{sk | navn=Venus | hjem= | værft= | år=-1809 | ka=20 | w=List_of_shipwrecks_in_1809#5_December | {{gps|}} | liv= }} Det britiske skib Venus med...")
 
m (HP flyttede siden Venus 1809 Skagen til Venus 1809 Skagens Rev uden at efterlade en omdirigering)
(Ingen forskel)

Versionen fra 1. dec. 2021, 14:34

5. dec. 1809 Venus[redigér | rediger kildetekst]

Det britiske skib Venus med skipper McMaster var på vej fra Liverpool til Gøteborg, da det 5. december 1809 forliste ved Skagen og blev vrag.

Der er formentlig identisk med et på Skagens Rev samme morgen strandet armeret skib med 18 stk. 18-pundige kanoner og 2 lange 12-pundige kanoner, hvoraf en del fandtes kastet overbord og desuden var det velforsynet med geværer og ammunition.

Det menes at være en såkaldt Letter of marque forsynet med kaperbrev og det skal være kommet direkte fra Martinique lastet med sukker og kaffe, hvoraf næppe meget ville kunne bjærges, da skibet var fuld af vand.

Besætningens antal var fastsat til 36, men var ikke fuldtallig og da Skagens kommanderende officerer gav varselsskud, flygtede besætningen i 2 både til en udenfor krydsende kutterbrig, i stedet for at overgive sig.

Tilbage var efterladt 6 tyske mastroser, der var med som passagerer og i skibskælderen havde de flygtende sat 2 åbne fade krudt, i det ene en tændt lunte og i det andet et tændt lys, men lyset var faldet omkuld og lunten var nedbrændt til en tomme fra krudtet.

Da militærkommando kom ombord med skagboerne for at bjærge de 6 passagerer og tage skibet i besiddelse, opdagedes denne mine og forrige kaperfører Ole Erichsen, der var gået med, havde det mod at borttage den brændende lunte.