Lundeborg 1950 Lohals: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 15. april 1933 Lohals === {{sk | k=OUXF | bia= | navn=Lundeborg | hjem=Lohals | efter=Drejø | værft=Nyborg | år=1932 | sbib=1933-[https://sbib.dk/files/bi...")
 
m (HP flyttede siden Lundeborg 1933 Lohals til Lundeborg 1950 Lohals uden at efterlade en omdirigering)
(Ingen forskel)

Versionen fra 27. nov. 2021, 05:29

15. april 1933 Lohals[redigér | rediger kildetekst]

Den næsten ny bilfærge Lundeborg med plads til 11 biler afsejlede påskelørdag 15. april 1933 kl. 8.30 fra Lundeborg på Sydøstfyn mod Lohals på Nordlangeland uden passagerer, men da den var ca. halvvejs opdagedes ild i lydpotten.

Motorens fart reduceredes til halv kraft, men et par minutter senere opdagedes ild i dækket i maskinmesterens rum, hvor udstødningsrøret lå langs dækket og pga. ild og røg var det umuligt at komme til ildslukningsapparaterne.

Færgen fortsatte ind i Lohals havn, hvor man fra en flåde huggede hul udenbords under vandlinjen for at få den til at synke og Falck sprøjtede den helt fuld af vand, så ilden slukkedes.

Efterfølgende hævet af bjærgningsskibet Svava og repareret i Korsør.

24. okt. 1943 Lohals[redigér | rediger kildetekst]

Mens færgen lå fortøjet i den vestlige havn i Lohals og var uden mandskab, opdagedes 24. oktober 1943 kl. 4.30 ild i motorrummet, hvor et udstødningsrør gik ud gennem styrbord skibsside.

Branden blev hurtigt slukket og færgen repareredes i Holbæk.

21. nov. 1950 Lohals[redigér | rediger kildetekst]

Færgen ankom 21. november 1950 ved 13.30-tiden til Lohals havn lastet bl.a. med 2 lastvogne med skærver, 1 lastvogn med hønsefoder og en lastvogn med påhængsvogn, begge lastet med skærver. Alle biler og lastbiler var bakket ombord og skulle køre ud fra agterenden.

Lastvognen med hænger kørte først fra borde, men efter foder-lastbilen var kørt krængede færgen helt om på styrbord side og sank i færgelejet.

Færgen blev hævet og besejlede ruten indtil 1968, men fra 1963 kun om sommeren.

Under navnet Drejø besejlede den 1969-1974 ruten Svendborg-Drejø, men i 1975 blev den sænket som bølgebryder ved Rantzausminde i Svendborgsund og meldtes 1979 ophugget.