Glen Head 1934 Årsdale: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 01:38

8. dec. 1934 Glen Head[redigér | rediger kildetekst]

Et dampskib hjemmehørende i Liverpool og opkaldt efter Nant Gwynant-dalen i Nordwales solgtes 1895 til Nordirland og omdøbtes Glen Head, der muligvis hentyder til et sted på Long Island lidt udenfor New York.

Skibet var på vej fra Liepāja/Libau i det nuværende Letland til Cork i Sydirland med trælast, da det 8. december 1934 kl. 22.15 strandede ca. 1 sømil syd for ÅrsdaleBornholms østkyst. Besætningen kom i land ved egen hjælp.

Udover tåge angaves forlisårsagen at være forveksling af sirenerne ved Svaneke og Dueodde fyr.

En måned senere var skibet slået til vrag.