E.47 Jylland 1903 Husby: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Hp flyttede siden Jylland 1903 Husby til E.47 Jylland 1903 Husby uden at efterlade en omdirigering)
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 00:21

10. sep. 1903 Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.47 Jylland, kaldet 'Lille Jylland' modsat den senere indkøbte over dobbelt så store E.43 Jylland ejedes siden 1888 af et partrederi i Esbjerg med 2 lige store anparter. Skibet skal 1902 være strandet ud for List på øen Sild og indbragt til Varde, hvor istandsættelsen kostede så meget, at assurancen handlede af med ejerne og så strøgedes den fremtidige forsikring.

Kutteren afsejlede 2. september 1903 fra Esbjerg på fiskeri ved Horns Rev med skipper Jakob Sittrup, som var en 27-årig forvoven ungkarl fra Sønder Nissum, og blev sidst set af andre fiskere ud for Husby, da det trak op til storm af sydvest.

Skibets navnebræt inddrev ved Thorsminde senest den 10. september og samme dag ved 19-20 tiden fandtes vraget forlist ud for Husby strand.

Ombord i ankerkæderummet foran lukafet i forskibet lå et sammenkrøbet lig, som skønnedes at være ca. 22 år, men aldrig endelig kunne identificeres. Desuden fandtes 29. september drivende i stranden et lig i stærk forrådnelse, som kan være en fra besætningen og 3. oktober fandtes liget af skipper Jacob Sittrup, som med sikkerhed identificeredes. De begravedes alle på Husby kirkegård, førstnævnte med ualmindelig stor deltagelse fra beboernes side.

Husby kirkebog & avisartikler