Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Portret van C.F. Egede, RP-P-1906-1411.jpg|thumb|left|[[Christian Thestrup Egede]]]]
=== Rendsborg ===
=== Rendsborg ===
{{sk
{{sk
Linje 5: Linje 6:
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=C.T. Egede
| kap=C.T. Egede
| l=252 | ka=20
| l=252 | ka=20 | m=3
| sort=R
| sort=R
| trap=Rendsborg_(1786)
| trap=Rendsborg_(1786)
| three=18242
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede)
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede)
}}
}}
Skytprammen/kavalleriprammen Rendsborg var udrustet med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner og fik i begyndelsen af [[slaget på Reden]] overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
Den 3-mastede [[skonnert]] og såkaldte kavaleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.


I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen.
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Nyborg og Wagrien ====
Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i [[Kongedybet]] med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant [[Christian Thestrup Egede|Christian T. Egede]].


Skibet blev afbrændt af fjenden.
Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden.
Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] stod vraget på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand og var ikke til gene, men der foresloges at opsætte en varpstang vraget.
 
==== 2. april 1801 [[Refshaleøen]] ====
Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af [[Refshaleøen]] ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud.
Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.
 
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april.
Ifølge uofficiel oplysning døde 28.
 
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] ikke var til gene.
Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang.
På kort er vraget markeret med IV.
 
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant [[Christian Thestrup Egede|C.T. Egede]] og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.
<noinclude>
<noinclude>
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
* http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede
* http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
 
{{r|tid}}
{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf]
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}}
{{r|bog}}
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Pram]]
[[kategori:Pram]]
[[kategori:Skonnert]]
[[kategori:Skibsværft i København]]
[[kategori:Skibsværft i København]]
[[kategori:Søværnet]]
[[kategori:Søværnet]]
Linje 29: Linje 46:
[[kategori:Christianshavn|1801-4-2]]
[[kategori:Christianshavn|1801-4-2]]
[[kategori:Uregistreret]]
[[kategori:Uregistreret]]
[[Kategori:Billede]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 12:10

Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Den 3-mastede skonnert og såkaldte kavaleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Nyborg og Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant Christian T. Egede.

Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden.

2. april 1801 Refshaleøen[redigér | rediger kildetekst]

Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af Refshaleøen ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.

Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.

Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant C.T. Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.

Tidsskrift

Bog