Rendsborg april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen til Rendsborg april 1801 Refshaleøen uden at efterlade en omdirigering) |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | ||
| kap=C.T. Egede | | kap=C.T. Egede | ||
| l=252 | ka=20 | | l=252 | ka=20 | m=3 | ||
| sort=R | | sort=R | ||
| trap=Rendsborg_(1786) | | trap=Rendsborg_(1786) | ||
| three=18242 | |||
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | | død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | ||
}} | }} | ||
Kavalleriprammen Rendsborg var bygget 1786 af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner. | |||
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i [[Kongedybet]] med 211 mand besætning. | |||
Den fik hurtigt overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund ved batteriet Sixtus på [[Refshaleøen]], så bredsiden vendte ud. | |||
Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret. | |||
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskan på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. | |||
Ifølge uofficiel oplysning døde 28. | |||
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden af [[Refshaleøen]]), hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] ikke var til gene. | |||
Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. | |||
På kort er vraget markeret med IV. | |||
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje med øsken til kaptajn Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre. | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
* http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | * http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | ||
| Linje 24: | Linje 32: | ||
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf] | * [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf] | ||
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}} | * [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}} | ||
{{r|bog}} | |||
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976) | |||
[[kategori:Pram]] | [[kategori:Pram]] | ||
[[kategori:Skonnert]] | |||
[[kategori:Skibsværft i København]] | [[kategori:Skibsværft i København]] | ||
[[kategori:Søværnet]] | [[kategori:Søværnet]] | ||
Versionen fra 6. nov. 2024, 12:21
2. april 1801 Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 3 m. 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Kavalleriprammen Rendsborg var bygget 1786 af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning.
Den fik hurtigt overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund ved batteriet Sixtus på Refshaleøen, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskan på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden af Refshaleøen), hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje med øsken til kaptajn Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg Marinehistorisk Tidsskrift 1974
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)