Skibsforlis under Skånske Krig: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 3: Linje 3:
* [//marinehist.dk/orlogsbib/Maritimk/Maritimk12.pdf Skånske krigs orlogsskibe], af Niels Probst, {{tid|marko|12/1988}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/Maritimk/Maritimk12.pdf Skånske krigs orlogsskibe], af Niels Probst, {{tid|marko|12/1988}}


{{¤|Kronan og Svärdet 1. juni 1676 Øland}}
{{:Kronan og Svärdet 1. juni 1676 Øland}}
Derudover gik det svenske skib Äpplet om aftenen på grund og sank
Derudover gik det svenske skib Äpplet om aftenen på grund og sank
{{¤|Kjøbenhavn 15. juli 1676 Gøteborgs skærgård}}
 
{{:Kjøbenhavn 15. juli 1676 Gøteborgs skærgård}}
==== 31. maj-1. juni 1677 [[Slaget ved Møn]] ====
==== 31. maj-1. juni 1677 [[Slaget ved Møn]] ====
Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:
Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:

Nuværende version fra 4. nov. 2024, 10:58

Skånske Krig 1675-79[redigér | rediger kildetekst]

1. juni 1676 Slaget ved Øland[redigér | rediger kildetekst]

Søslaget ved Øland under den Skånske Krig udkæmpedes 1. juni 1676 mellem den svenska flottan og en dansk-hollandsk flåde under ledelse af Cornelis Tromp og Niels Juel i det vestre Gotlandshav øst for det sydlige Øland.

1. juni 1676 Kronan[redigér | rediger kildetekst]
Kronan
F. Sheldon, Stockholm
1672-1676 (4)
DigitaltM / KulturNav
Three Decks
Wrecksite 
56°26'34.79"N 16°40'12"Ø
Video: [1] [2] [3]
http://regalskeppetkronan.se
✝ (758) ♥ 42

Under de indledende manøvrer før middag kommanderede den svenske admiral Lorentz Creutz den ældre på flagskibet Kronan en hurtig drejning, hvorved hans skib fik slagside og en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet, så skibet sprang i luften. Admiralen døde selv og kun 42 overlevende skal være reddet af den 800 mand besætning.

Vraget genfandtes 1980 af vragdykkeren Anders Franzén på 26 meters dybde 3 sømil øst for Hulterstad på det sydøstlige Øland Kanoner, guldmønter og meget andet er udstillet på Kalmar läns museum.

Nyere avis

1. juni 1676 Svärdet[redigér | rediger kildetekst]
Svärdet
Voss, Stockholm
1662-1676 (14)
Three Decks
Wrecksite 
Video: [4]
✝ (630) ♥ (50)

Efter Kronans eksplosion overtog admiral Claas Uggla på Svärdet ledelsen og var i kamp i 1½ time indtil stormasten blev skudt af og skibet sattes i brand af en hollandsk tender. Herved omkom også 630 mand og omkring 50 overlevede.

På vej tilbage forliste også Riksäpplet 5. juni i Stockholms skærgård.

Vraget af Svärdet genfandtes 2011.

Nyere avis

Bog

Derudover gik det svenske skib Äpplet om aftenen på grund og sank

15. juli 1676 Kjøbenhavn[redigér | rediger kildetekst]

Kjøbenhavn
Neustadt
1657-1676 (19)
Three Decks
57.6957°N 11.687°Ø 🧭

I forbindelse med den norske statholder Gyldenløves planer om tilbageerobring af Bohuslen under den Skånske Krig slog en eskadre af 6 orlogsskibe under ledelse af Markor Rodsteen lejr ved Gullholmen nær Lysekil, inden der 15. juli 1676 fortsattes sydpå for at opsætte en blokade af Gøteborgs skærgård.

Ud for Vinga sigtedes en mindre svensk eskadre under ledelse af Erik Sjöblad, som fortrak ind til Gøteborg, og de norske skibe fulgte efter, men fortrak ind i den nordlige skærgård mellem Hönö og Grötö for at ankre i Kalvsund, hvor der imidlertid skete det, at det sidstkommende skib Kjøbenhavn med kaptajn Søren Orning grundstødte på et undersøisk skær.

Med vinden i ryggen havde de øvrige norske skibe svært ved at komme til hjælp og mens besætningen var ved at evakuere udnyttede Sjöblad situationen og bordede skibet, hvor den resterende del af besætningen, heriblandt Orning toges til fange.

Efter nogen tid fik svenskerne trukket skibet af grunden, men det stødte igen imod og eksploderede pludselig af uopklarede årsager og sank lige øst for Grötö.

Rester af et vrag fundet omkring år 2000 ved en nyanlagt mole på østsiden af Grötö har vist sig med stor sandsynlighed at være dette skib.

31. maj-1. juni 1677 Slaget ved Møn[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:

  • linjeskibet Wrangels Palais, overtaget af danskerne
  • Calmar Castel blev ved overgivelsen gennemskudt i bunden og måtte landsættes, men kunne ikke bjærges
  • Amarant

1. juli 1677 Søslaget i Køge Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 orlogsskibe, bl.a.:

  • Draken
  • Mars, taget af Tre Løver
  • Cæsar, taget af Churprinsen
  • Flygande Wargen
  • Svenska Lejonet, overgav sig til Enighed

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Soseforliset 1678
✝ (2200) ♥ 1700

Efter Christian 5.'s indtagelse af Stralsund udstedtes lejdebrev til den fordrevne svenske garnison ifølge aftale med den allierede kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, der arrangerede en konvoj af troppetransportskibe fra svensk Forpommern til Kalmar anført af en brandenborgsk fregat, mens kurfyrsten selv afskar den svenske feltmarskal Henrik Horn i Østprøjsen fra forbindelse til Østersøen ved sin store slædefart over det kuriske hav, således at svenskerne kunne landsættes i behørig afstand til danske invasionsstyrker i Skåne.

Konvojen bestående af 24 skibe fra forskellige nationer afsejlede 4. december 1678 om eftermiddagen fra Peenemünde ved Greifswalder Bodden syd for Rygen i vestsydvestlig vind, men under en snebyge den følgende nat ved 1-tiden løb den anførende fregat på grund ved Bornholms sydkyst.

Fregatten med den brandenborgske kommandør van Bevern kom straks løs og 6 følgende skibe nåede at dreje af i tide, men de øvrige 17 grundstødte i omegnen af Sose Odde og i bugten østfor.

Af skibenes skæbne kan nævnes, at der deltog 8 svenske, hvoraf Dufvan, Posthornet, galliot № 7 nåede til Kalmar, hvorimod №6 forliste med arkivalier, bojerten №13 forliste med heste og kaperfregatten Stralsundske Falck strandede, men blev bjærget og indgik i den danske flåde.

Derudover deltog 4 brandenborgske skibe, hvoraf Rote Löw forliste, 4 skibe fra Kolberg, hvoraf mindst 1 forliste, 4 mindre skibe fra Lybæk, hvoraf 2 landsatte soldater på Bornholm og vente tilbage til Pommern, de 3 stettinske skibe St. Maria, St. Peter og Stettinischer Jungfer, hvis besætninger kort efter frigaves fra Bornbolm, menes forlist, og endelig deltog et enkelt hollandsk skib.

Af den ifølge artilleriofficer Sörbladt medbragte svenske belejringsskyts af 87 kanoner nåede en del til Kalmar med galiot № 7 og i foråret 1679 bjærgedes 36 til København af en rådmand fra Helsingør, heraf 27 fra kaperfregatten Stralsundske Falck. De bjærgede jernkanonerne blev på Bornholm til øens forsvar og bronzekanonerne kom på Tøjhuset, hvoraf en enkelt i 1873 opfiskedes fra det i søslaget i Køge Bugt 1710 forliste linjeskib Dannebroge. Foruden kanonen, har Krigsmuseet bevaret 19 ud af 22 bjærgede faner fra de forliste skibe.

Af de over 3000 i Peenemünde indskibede svenskere og ialt 4000 ombordværende personer, heraf 600 kvinder og børn, skal omkring 1700 have overlevet og 1.583 være begravet på Bornholm.

I nyere tid indleveredes fra Lille Bakkegård ca. 1 km øst for Sose Odde en del fund til Bornholms Museum og en erhvervsdykker havde 1939 tilladelse til at dykke i området. En lokal sommerhusbeboer havde snorkeldykket på et vrag ved Sose Odde, som 1981 genfandtes på 2 meter vand af sportsdykkere og samme år frilagdes af Bornholms Museum. Et par uger senere var det igen helt sandgået. [5] [6] [7] [8]

2. juli 1679 Kalmar[redigér | rediger kildetekst]

Prins Christian / Prinsesse Charlotte
Enigheden
Robbins, Christiania
1651-1679 (28)
72 k.
Three Decks

Orlogsskibet Enigheden blev 2. juli 1679 sænket for at blokere løbet til Kalmar.

  • Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676/79. [9]
Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Skibsforlis_under_Skånske_Krig&oldid=227258"