Marie 2. nov. 1917 Kattegat Store Middelgrund: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
=== (Kronprinz Wilhelm) 3. jan. 1916 [[Øland]]s sydende ===
=== Gratie (Kronprinz Wilhelm) 3. jan. 1916 [[Øland]]s sydende ===
{{sk
{{sk
| før=Kronprinz Wilhelm / <br> [[K (Schiff)|K]] / Gratie / Knud
| før=Kronprinz Wilhelm / <br> [[K (Schiff)|K]] / Gratie / Knud
Linje 5: Linje 5:
| hjem=[[Flensborg]]
| hjem=[[Flensborg]]
| værft=[[Stettiner Oderwerke]]
| værft=[[Stettiner Oderwerke]]
| år=1914-1917
| år=1914-1916-1917 | alder=3
| m=2 | b=1768
| m=2 | b=1768
| dyk=kronprinz-wilhelm-–-vragleksikon-29
| dyk=kronprinz-wilhelm-–-vragleksikon-29
| shipw=20210420215252/shipwrecked.eu/worldwide/europe/schiffk/schiffk.htm
| shipw=20210420215252/shipwrecked.eu/worldwide/europe/schiffk/schiffk.htm
| vra=s-s-kronprinz-wilhelm
| vragg=2693
| vragg=2693
| w=List_of_shipwrecks_in_November_1917#2_November
| w=List_of_shipwrecks_in_November_1917#2_November
| wrs=7579 | wrsp=IrfDaLvaFlfV0PLUSI0bWzz8A==
| wrs=7579 | wrsp=IrfDaLvaFlfV0PLUSI0bWzz8A==
| {{gps|9|56|29.7|12|11}}
| {{g|9|56.495|12.19}}
| død=(30) | liv=51
| død=(28) | liv=36+16+1
| {{video|LKDIvSBNEy4}}
| {{video|LKDIvSBNEy4}}
}}
}}
En nybygget passagerdamper opkaldt efter den tyske [[Wilhelm af Preussen|kronprins Wilhelm]] overtoges efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] af den [[Kaiserliche Marine|kejserlige marine]] og ombyggedes 1915 som hjælpeskib og camoufleret [[Q-ship|ubådsfælde]].
En nybygget passagerdamper opkaldt efter den tyske [[Wilhelm af Preussen|kronprins Wilhelm]] overtoges efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] af den [[Kaiserliche Marine|kejserlige marine]] og ombyggedes 1915 med 4 skjulte 105 mm kanoner som hjælpeskibet '''[[K (Schiff)|K]]''', der også kom til at fungere som camoufleret [[Q-ship|ubådsfælde]] med forskellige dæknavne.
Muligvis allerede som passagerskib var den under ledelse af kaptajn [[Julius Lauterbach]].


Som hjælpekrydser grundstødte skibet 3. januar 1916 kl. 11 ved sydenden af [[Øland]] 1 sømil fra land og måtte trækkes fri af 2 tyske torpedobåde.
Under en eskorte i Østersøen med dæknavn Gratie grundstødte skibet 3. januar 1916 kl. 11 ved sydenden af [[Øland]] 1 sømil fra land og måtte trækkes fri af 2 tyske torpedobåde.
Episoden vakte opsigt i de neutrale svenske aviser, der fortalte, at lokale både var ude ved skibet uden at komme i dialog med tyskerne.
Episoden vakte opsigt i svenske aviser, der afslørede, at lokale både var ude ved skibet uden at komme i dialog med tyskerne.
Skibets oprindelige navn Kronprinz Wilhelm af Stettin var overmalet, men svagt læsbart og i stedet fandtes et par andre navne på langsiderne anbragt med løse bogstaver, vistnok blandt andet '''[[K (Schiff)|K]]'''.
De skjulte kanoner var synlige og det oprindelige navn Kronprinz Wilhelm af Stettin var overmalet, men svagt læsbart og i stedet fandtes et par andre navne på langsiderne anbragt med løse bogstaver.
* http://dieter-engel.com/texte/firmen/reedereien/web-stettin%20rigaer.htm


{{a|1916-1-3}}
{{a|1916-1-3}}
* [//tidningar.kb.se/dxqvp5tq4b4z875/part/1/page/1 Tysk hjälpkryssare strandad vid ôland, men blir åter flott] - [[Dagens Nyheter]] 4. jan. 1916
* [//tidningar.kb.se/dxqvp5tq4b4z875/part/1/page/1 Tysk hjälpkryssare strandad vid Öland, men blir åter flott] - [[Dagens Nyheter]] 4. jan. 1916
* [https://tidningar.kb.se/k3w8wwhw5gjrsv2/part/1/page/3?q=Kronprinz%20Wilhelm De farliga svenska skären] - Kalmar 5. jan. 1916
* [//tidningar.kb.se/k3w8wwhw5gjrsv2/part/1/page/3?q=Kronprinz%20Wilhelm De farliga svenska skären] - Kalmar 5. jan. 1916


=== '''[[K (Schiff)|K]]''' 13. maj 1916 Nord for [[Øland]] ===
=== '''[[K (Schiff)|K]]''' 13. maj 1916 [[Vestre Gotlandshav]] nord for [[Øland]] ===
Som ubådsfælde beskadigede skibet 13./27. maj 1916 nord for [[Øland]] den russiske ubåd [[Гепард (подводная лодка)|Гепард]] (Gepard) og jagede Bars væk, begge af [[Bars-class submarine (1915)|Bars-klassen]], og i august 1916 beskadigede det den britiske ubåd [[HMS E43]].
Efter det pinlige uheld og reparation ansattes som kaptajn [[Julius Lauterbach]], kendt for at have deltaget i [[Emden (Schiff, 1909)|Emden]]s kapertogt i Fjernøsten, hvor han som prisekaptajn undslap internering i [[Singapore]].
 
Som ubådsfælde angreb den i det [[Vestre Gotlandshav]] nord for [[Øland]] 13./27. maj 1916 de 2 russiske [[Bars-class submarine (1915)|Bars-klasse]] ubåde [[Гепард (подводная лодка)|Гепард]] (Gepard) og Bars, hvorved førstnævnte fik sine kanoner beskadigede, og 12. august 1916 overraskede den fra godt 2 km afstand den britiske ubåd [[HMS E43]] vistnok ved [[Anholt]].
[//worldnavalships.com/bars_class.htm]
[//worldnavalships.com/bars_class.htm]
[http://deepstorm.ru/DeepStorm.files/under_1917/Bars/gepard/gepard.htm]
[http://deepstorm.ru/DeepStorm.files/under_1917/Bars/gepard/gepard.htm]


=== [[K (Schiff)|Marie]] 2. nov. 1917 [[Kattegat]] mellem Store Middelgrund og [[Kullen]] ===
=== [[K (Schiff)|Marie]] 2. nov. 1917 [[Kattegat]] mellem Store Middelgrund og [[Kullen]] ===
Under dæknavnet Marie af [[Flensborg]] var skibet indsat til beskyttelse af tyske fiskedampere i det sydlige [[Kattegat]], da det 2. november 1917 kl. 7 prajedes af en britisk ubåd, mens 6 destroyere og et lederskib fra [[Grand Fleet]]s [[15th Destroyer Flotilla|15. destroyer-flotille]] kom farende nordfra.
Under dæknavnet Marie af [[Flensborg]] og var skibet indsat til beskyttelse af tyske Nordsøfiskedamperes fiskeri i det sydlige [[Kattegat]], hvor de 2. november 1917 om morgenen blev angrebet af [[Grand Fleet]]s [[15th Destroyer Flotilla|15. destroyer-flotille]] med lederskibet [[HMS Parker (1916)|HMS Parker]], 6 [[R-class destroyer (1916)|R-klasse destroyere]] og 4 [[C-class cruiser|C-klasse]] lette krydsere. Flotillen var afsejlet 31. oktober.
 
Kl. 6.30 mødte 2 tyske handelssejlere ud for [[Kullen]] 10-12 nordfra kommende britiske torpedobåde, som vendte nordpå igen, hvorefter de selv uantastede indkom til [[Halmstad]].
Lidt før kl. 7 løsnedes de første skud og ved 7.30-tiden hørtes ved [[Tylön]] nær [[Halmstad]] på få minutter 30 skud.
 
Ifølge beretning fra den overlevende kaptajn Lauterbach befandt hjælpekrydseren sig 12 sømil nordvest for [[Kullen]], dvs. lidt sydøst for Store Middelgrund, da den i stærk mørke stødte på en britisk flotille med 9 torpedojagere og da flugt var umulig gav han ordre til at skyde, men skuddene besvaredes af alle 9 fjendtlige skibe og allerede den første fjendtlige granat ramte kommandobroen og maskinen, så der hverken kunne sejles eller manøvreres. Lauterbach ramtes af en splint i skulderen og han oplevede, at hans nærmeste mand løjtnat Christiansen kun 2 skridt borte ramtes af en granat og faldt død om på stedet.
Midtskibs opstod brand, som hastigt bredte sig, så efter 10 minutters kamp bestemte kaptajnen at skibet måtte forlades. Han selv gik i skibets eneste duelige redningsbåd sammen med 16 andre og de undgik at blive ramt af de 80-100 granater, som fjenden affyrede under kampen.
Efter nogen tid nåede ilden ammunitionsrummet, som eksploderede med et stort brag, men så længe han kunne se skibet holdt det sig flydende.


Under heftige skudvekslinger efter kl. 8 og efter kl. 8.30 blev skibet skudt i sænk af ubåden og vistnok 3 destroyere, hvoraf en forsvandt i jagt på andre skibe og de andre deltog i redning af overlevende.
Af de 81 ombordværende skønnede kaptajnen, at 30 var døde under kampen og de øvrige, som svømmede i søen reddedes af både fra de fjendtlige skibe, hvorved der måtte være kommet 34 i britisk fangenskab.
Det er usikkert om der kun deltog en ubåd i angrebet, men ubåd [[HMS C37|C37]] sænkede kort efter 3 af fiskedamperne omkring Store Middelgrund.


Af 81 ombordværende på Marie opsamledes op mod 34 overbord sprungne af redningsbåde fra en britisk destroyer, mens resten blev ombord og 16 af den danske damper E.M. Dalgas, deriblandt overkanoner Rieppe, som med den ene arm revet af og hårdt såret i underlivet landsattes og døde i Helsingør, mens kaptajn [[Julius Lauterbach|Lauterbach]] og de andre landsattes i København.
Det neutrale [[D/S Vendila]]-damper E.M. Dalgas af København observerede ved 8.30-tiden flotillen af torpedojagere styre imod og fortsætte i nordlig retning og samtidig opdagedes den brændende hjælpekrydser, hvortil der styredes for at lede efter overlevende og ved 9-tiden opsamledes de 16-17 tyskere fra redningsbåden.
Desuden opsamledes en enkelt overlevende på en [[tømmerflåde]] af [[DFDS]]-damperen Trondhjem og landsattes ligeledes i København.
Ved 15-tiden var skibet i Helsingør for at landsætte den hårdt sårede overkanoner Joseph Riepen, som havde alvorlige skade i underlivet og den ene arm var næsten skudt af. Han døde dagen efter.
Mellem 30-33 omkom.
 
Endvidere opsamlede [[DFDS]]-damperen Trondhjem en enkelt overlevende fra hjælpekrydseren på en [[tømmerflåde]] og landsatte ham i København, hvor kaptajnen og de øvrige overlevende redningsbåden også landsattes.
Samme aften inddrev 14 lig på den svenske kyst og navne på i hvert fald 28 omkomne kendes.
 
{{uddybende|Tysk fiskerflåde 2. nov. 1917 Kattegat Store Middelgrund}}


I bl.a. [[Tylön]] i [[Halland]] hørtes sænkningen tydeligt, men det var for diset til at noget kunne ses fra land.
* [//vrag.dk/den-tyske-trawlerflaade-i-kattegat Den tyske trawlerflåde i Kattegat 2.11.1917 & 15.4.1918], af Allan Jensen (1999) [//archive.ph/20130114231947/tauchen.nullzeit.at/Content.Node/wissenswertes/wracks/deutsche_trawlerflotte_kattegat.php]
* [//vrag.dk/den-tyske-trawlerflaade-i-kattegat Den tyske trawlerflåde i Kattegat 2.11.1917 & 15.4.1918], af Allan Jensen (1999) [//archive.ph/20130114231947/tauchen.nullzeit.at/Content.Node/wissenswertes/wracks/deutsche_trawlerflotte_kattegat.php]
* http://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/ees1129_r-01-01_heselo_wfs_energinet_-_uxo_ds.pdf
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#8
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#8


{{a|1917-11-2}}
{{a|1917-11-2}}
* [//tidningar.kb.se/jxc8plmcgkpzr5jz/part/1/page/9?q=tyl%C3%B6n Sjöslag i Kattegatt?] - Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning 2. nov. 1917
* [//tidningar.kb.se/jxc8plmcgkpzr5jz/part/1/page/9?q=tylön Sjöslag i Kattegatt?] - Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning 2. nov. 1917
* [//tidningar.kb.se/q8ppz4bnn1jsgzlf/part/1/page/7?q=s%C3%A4nkning En sjöstrid i Kattegat] - [[Sydsvenska Dagbladet]] 3. nov. 1917
* [//tidningar.kb.se/q8ppz4bnn1jsgzlf/part/1/page/7?q=sänkning En sjöstrid i Kattegat] - [[Sydsvenska Dagbladet]] 3. nov. 1917
* [//tidningar.kb.se/g0swkfls2jn5dzc/part/1/page/5?q=kullen En sjödrabbning i Kattegatt] - [[Aftonbladet]] 3. nov. 1917
* [//tidningar.kb.se/2ldn0rdd13nclh3/part/1/page/1?q=kullen Sjöträffning i Kattegat] - Göteborgs Aftonblad 3. nov. 1917
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac54c2471-5ec5-4919-9689-9203cbb0bf06/query/marie%20flensborg%20kullen Tysk Hjælpekrydser skudt i Brand i Kattegat] - [[Kallundborg Avis]] 3. nov. 1917
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac54c2471-5ec5-4919-9689-9203cbb0bf06/query/marie%20flensborg%20kullen Tysk Hjælpekrydser skudt i Brand i Kattegat] - [[Kallundborg Avis]] 3. nov. 1917
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A00dfe682-5fab-41c8-b9f3-4796f3fa6700/query/marie%20flensborg%20kullen En Søtræfning i Kattegat] - [[Randers Dagblad]] 3. nov. 1917
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A00dfe682-5fab-41c8-b9f3-4796f3fa6700/query/marie%20flensborg%20kullen En Søtræfning i Kattegat] - [[Randers Dagblad]] 3. nov. 1917
Linje 61: Linje 78:
[[kategori:Skib fra Pommern (Stettin)]]
[[kategori:Skib fra Pommern (Stettin)]]
[[kategori:Kaiserliche Marine]]
[[kategori:Kaiserliche Marine]]
[[Kategori:Kattegat under 1. verdenskrig|1917-11-02]]
[[Kategori:Sydlige Øland|1916-1-3]]
[[Kategori:Sydlige Kattegat|1917-11-02]]
 
[[Kategori:Skydevåben|1917-11-02]]
[[kategori:Vestre Gotlandshav|1916-5-13]]
 
[[Kategori:Kattegat under 1. verdenskrig|1917-11-2]]
[[Kategori:Sydlige Kattegat|1917-11-2]]
[[Kategori:Skydevåben|1917-11-2]]
[[Kategori:Britisk ubåd under 1. verdenskrig|1917-11-2]]
[[Kategori:Britisk ubåd under 1. verdenskrig|1917-11-2]]
[[kategori:Skibsklokke]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 26. okt. 2024, 09:37

Gratie (Kronprinz Wilhelm) 3. jan. 1916 Ølands sydende[redigér | rediger kildetekst]

En nybygget passagerdamper opkaldt efter den tyske kronprins Wilhelm overtoges efter udbruddet af 1. verdenskrig af den kejserlige marine og ombyggedes 1915 med 4 skjulte 105 mm kanoner som hjælpeskibet K, der også kom til at fungere som camoufleret ubådsfælde med forskellige dæknavne.

Under en eskorte i Østersøen med dæknavn Gratie grundstødte skibet 3. januar 1916 kl. 11 ved sydenden af Øland 1 sømil fra land og måtte trækkes fri af 2 tyske torpedobåde. Episoden vakte opsigt i svenske aviser, der afslørede, at lokale både var ude ved skibet uden at komme i dialog med tyskerne. De skjulte kanoner var synlige og det oprindelige navn Kronprinz Wilhelm af Stettin var overmalet, men svagt læsbart og i stedet fandtes et par andre navne på langsiderne anbragt med løse bogstaver.

K 13. maj 1916 Vestre Gotlandshav nord for Øland[redigér | rediger kildetekst]

Efter det pinlige uheld og reparation ansattes som kaptajn Julius Lauterbach, kendt for at have deltaget i Emdens kapertogt i Fjernøsten, hvor han som prisekaptajn undslap internering i Singapore.

Som ubådsfælde angreb den i det Vestre Gotlandshav nord for Øland 13./27. maj 1916 de 2 russiske Bars-klasse ubåde Гепард (Gepard) og Bars, hvorved førstnævnte fik sine kanoner beskadigede, og 12. august 1916 overraskede den fra godt 2 km afstand den britiske ubåd HMS E43 vistnok ved Anholt. [2] [3]

Marie 2. nov. 1917 Kattegat mellem Store Middelgrund og Kullen[redigér | rediger kildetekst]

Under dæknavnet Marie af Flensborg og var skibet indsat til beskyttelse af tyske Nordsøfiskedamperes fiskeri i det sydlige Kattegat, hvor de 2. november 1917 om morgenen blev angrebet af Grand Fleets 15. destroyer-flotille med lederskibet HMS Parker, 6 R-klasse destroyere og 4 C-klasse lette krydsere. Flotillen var afsejlet 31. oktober.

Kl. 6.30 mødte 2 tyske handelssejlere ud for Kullen 10-12 nordfra kommende britiske torpedobåde, som vendte nordpå igen, hvorefter de selv uantastede indkom til Halmstad. Lidt før kl. 7 løsnedes de første skud og ved 7.30-tiden hørtes ved Tylön nær Halmstad på få minutter 30 skud.

Ifølge beretning fra den overlevende kaptajn Lauterbach befandt hjælpekrydseren sig 12 sømil nordvest for Kullen, dvs. lidt sydøst for Store Middelgrund, da den i stærk mørke stødte på en britisk flotille med 9 torpedojagere og da flugt var umulig gav han ordre til at skyde, men skuddene besvaredes af alle 9 fjendtlige skibe og allerede den første fjendtlige granat ramte kommandobroen og maskinen, så der hverken kunne sejles eller manøvreres. Lauterbach ramtes af en splint i skulderen og han oplevede, at hans nærmeste mand løjtnat Christiansen kun 2 skridt borte ramtes af en granat og faldt død om på stedet.

Midtskibs opstod brand, som hastigt bredte sig, så efter 10 minutters kamp bestemte kaptajnen at skibet måtte forlades. Han selv gik i skibets eneste duelige redningsbåd sammen med 16 andre og de undgik at blive ramt af de 80-100 granater, som fjenden affyrede under kampen. Efter nogen tid nåede ilden ammunitionsrummet, som eksploderede med et stort brag, men så længe han kunne se skibet holdt det sig flydende.

Af de 81 ombordværende skønnede kaptajnen, at 30 var døde under kampen og de øvrige, som svømmede i søen reddedes af både fra de fjendtlige skibe, hvorved der måtte være kommet 34 i britisk fangenskab.

Det neutrale D/S Vendila-damper E.M. Dalgas af København observerede ved 8.30-tiden flotillen af torpedojagere styre imod og fortsætte i nordlig retning og samtidig opdagedes den brændende hjælpekrydser, hvortil der styredes for at lede efter overlevende og ved 9-tiden opsamledes de 16-17 tyskere fra redningsbåden. Ved 15-tiden var skibet i Helsingør for at landsætte den hårdt sårede overkanoner Joseph Riepen, som havde alvorlige skade i underlivet og den ene arm var næsten skudt af. Han døde dagen efter.

Endvidere opsamlede DFDS-damperen Trondhjem en enkelt overlevende fra hjælpekrydseren på en tømmerflåde og landsatte ham i København, hvor kaptajnen og de øvrige overlevende redningsbåden også landsattes.

Samme aften inddrev 14 lig på den svenske kyst og navne på i hvert fald 28 omkomne kendes.

Bog