E.179 Kongsmark 1949 Tyske Bugt: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Ingen forskel)

Versionen fra 24. okt. 2024, 02:54

28. jan. 1949 Kongsmark[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.179 Kongsmark lå for anker ca. 120 km sydvest for Grådyb under en let brise med sydvestgående strøm og havde ankerlanternen tændt, da den 28. januar 1949 ved 5.30-tiden blev påsejlet af Hamborg-trawleren HH.2 Rheinland, der ramte kutterens styrbords bov, hvorved der fremkom et stort hul i skibssiden. Da forskibet hurtigt fyldtes med vand, gik den 4 mand besætning i jollen og blev kort efter taget op af trawleren, hvorefter kutteren sank kl. 7.30.

Der var 4. februar og 9. marts 1949 søforhør i Esbjerg og 5. april 1949 ved Seeamt i Hamborg, hvor der udtaltes, at forliset skete fordi det danske skibs agterlanterne af uopklarede årsager først sås i sidste øjeblik, hvorefter der fra dansk side konkluderedes, dels at bedstemanden på det danske skib ikke holdt effektiv udkig, og dels at ankerlanternen lejlighedsvis havde været skjult af storsejlet.