Seenymphe 1890 Østlige Rødsand: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Seenymphe 1890 Rødsand til Seenymphe 1890 Østlige Rødsand uden at efterlade en omdirigering)
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. aug. 2024, 17:51

25. nov. 1890 Seenymphe[redigér | rediger kildetekst]

Hamborg-evertgaleasen Seenymphe var på vej fra Matvik øst for Karlshamn i Blekinge til Kiel lastet med granit-trappesten, da den ved midnat natten til 25. november 1890 stødte på en genstand i søen og blev læk.

Trods pumpning vedblev vandet at stige og kom helt op over kahytsgulvet, så der landsattes om natten på Rødsand for at frelse livet.

Det mislykkedes at få båden i vandet, så skipper Jacob Faje sprang ned i kahytten og tog sit køjetæppe og sagde til sine folk, at de skulle følge hans eksempel og se at komme op i skibets rigning.

Han krøb selv op i stormasten og så ikke mere til de 2 andre, men hørte en ubetydelig lyd fra kokken, så han formodede, at de måtte være skyllet overbord, da søen slog højt over skibet.

Skipperen sad i masten hele dagen og natten til næste middag, altså i 32 timer, da han endelig reddedes af 4 behjertede mænd i en båd fra Gedser assistereret af den tyske postdamper Kaiser Wilhelm, der bragte den overlevende tilbage til Gedser.

Da skibet var skilt ad var der kun ringe udsigt til at ladning kunne bjærges.