Walcheren 1667 Mykines: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Action at Bergen, 3 August 1665 RMG BHC0698.tiff|thumb|left|Hollandske skibe under [[slaget i Bergen Bugt]] på [[commons:Category:Battle of Vågen|commons]]]]
=== 12. aug. 1665 [[slaget i Bergen Bugt]] ===
=== 12. aug. 1665 [[slaget i Bergen Bugt]] ===
{{sk
{{sk
Linje 8: Linje 9:
| d=2 | l=420
| d=2 | l=420
| three=12004
| three=12004
| voc=11141
| wrs=184336
| wrs=184336
| {{gps|10|62.111|-7.08}}<br>{{gps|11|62.096|-7.649}}
}}
}}
[[Fil:Action at Bergen, 3 August 1665 RMG BHC0698.tiff|thumb|left|Hollandske skibe under [[slaget i Bergen Bugt]] [[commons:Category:Battle of Vågen|commons]]]]
En konvoj af [[ostindiefarer]]e fra det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] var under [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67]] kommanderet af [[Pieter de Bitter]] på flagskibet Walcheren på vej hjem fra [[Jakarta|Batavia]] med en kostbar ladning, da 10 af skibene søgte ly i [[Bergen]] sammen med en del andre neutrale skibe.
 
Under [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67]] var en handelskonvoj fra det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] under ledelse af [[Pieter de Bitter]] på flagskibet Walcheren på vej hjem fra [[Jakarta|Batavia]] i [[Hollandsk Ostindien|Ostindien]] med en kostbar ladning, da 10 af skibene søgte ly i [[Bergen]] sammen med en del andre neutrale skibe.


Da englænderne blokerede havnen og 12. august 1665 om morgenen angreb hollænderne og deres kanonstilling ved fæstningen [[Bergenhus]] tilsluttede den dansk-norske kommandant [[Claus Ahlefeldt]] sig hollænderne i [[slaget i Bergen Bugt]] med resultat engelsk fiasko og ophævelse af blokaden.
Da englænderne blokerede havnen og 12. august 1665 om morgenen angreb hollænderne og deres kanonstilling ved fæstningen [[Bergenhus]] tilsluttede den dansk-norske kommandant [[Claus Ahlefeldt]] sig hollænderne med resultat, at [[slaget i Bergen Bugt]] blev en engelsk fiasko og konvojen 17. september nåede hjem til [[Vlie]].
* http://vocsite.nl/schepen/11141


=== 17. sep. 1667 [[Streymoy]] ved [[Kvívík]] ===
=== 17. sep. 1667 [[Streymoy]] ved [[Kvívík]] ===
Med skipper Frans van Heist sendtes Walcheren i maj 1666 for 3. gang afsted til Batavia, hvorfra den i januar 1667 returnerede sammen med skibene Amersfoort, ''[[Wapen van Amsterdam 1667 Skeiðarársandur|Wapen van Amsterdam]]'', Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg og Zuidpolsbroek i en konvoj kommanderet af Joan van Dam, der ved afgang fra [[Kapstaden]] 8. juni 1667 ikke kendte til at [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67|krigen]] officielt sluttede 31. juli, hvorfor der sejledes udenom den [[Engelske Kanal]] og nord om [[Skotland]].
Med skipper Frans van Heist sendtes Walcheren i maj 1666 for 3. gang afsted til Batavia, hvorfra den i januar 1667 returnerede sammen med skibene Amersfoort, ''[[Wapen van Amsterdam 1667 Skeiðarársandur|Wapen van Amsterdam]]'', Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg og Zuidpolsbroek i en konvoj kommanderet af Joan van Dam, der ved afgang fra [[Kapstaden]] 8. juni 1667 ikke kendte til at [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67|krigen]] officielt sluttede 31. juli, hvorfor der sejledes udenom den [[Engelske Kanal]] og nord om [[Skotland]].


Konvojen spredtes imidlertid under en brandstorm i [[Nordatlanten]] 17. september, hvorefter ''[[Wapen van Amsterdam 1667 Skeiðarársandur|Wapen van Amsterdam]]'' forliste på Sydisland.
Under en brandstorm i [[Nordatlanten]] spredtes konvojen imidlertid 17. september og ''[[Wapen van Amsterdam 1667 Skeiðarársandur|Wapen van Amsterdam]]'' forliste på Sydisland.


De øvrige skibe nåede til [[Færøerne]], hvor Walcheren drev i land i [[Vágafjørður]] på sydsiden af [[Streymoy]] mellem [[Kvívík]] og [[Leynar]].
De øvrige skibe nåede til [[Færøerne]], hvor Walcheren drev i land i [[Vágafjørður]] på sydsiden af [[Streymoy]] mellem [[Kvívík]] og [[Leynar]].
Linje 36: Linje 36:
[[kategori:Skibsværft i Holland]]
[[kategori:Skibsværft i Holland]]
[[kategori:Skib fra Holland]]
[[kategori:Skib fra Holland]]
[[kategori:Ostindiefarer]]
[[kategori:Hordaland|1665-8-12]]
[[kategori:Hordaland|1665-8-12]]
[[kategori:Streymoy|1667-9-17]]
[[kategori:Streymoy|1667-9-17]]

Nuværende version fra 15. feb. 2024, 05:51

Hollandske skibe under slaget i Bergen Bugtcommons

12. aug. 1665 slaget i Bergen Bugt[redigér | rediger kildetekst]

En konvoj af ostindiefarere fra det Nederlandske Ostindiske Kompagni var under den anden engelsk-hollandske krig 1664-67 kommanderet af Pieter de Bitter på flagskibet Walcheren på vej hjem fra Batavia med en kostbar ladning, da 10 af skibene søgte ly i Bergen sammen med en del andre neutrale skibe.

Da englænderne blokerede havnen og 12. august 1665 om morgenen angreb hollænderne og deres kanonstilling ved fæstningen Bergenhus tilsluttede den dansk-norske kommandant Claus Ahlefeldt sig hollænderne med resultat, at slaget i Bergen Bugt blev en engelsk fiasko og konvojen 17. september nåede hjem til Vlie.

17. sep. 1667 Streymoy ved Kvívík[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper Frans van Heist sendtes Walcheren i maj 1666 for 3. gang afsted til Batavia, hvorfra den i januar 1667 returnerede sammen med skibene Amersfoort, Wapen van Amsterdam, Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg og Zuidpolsbroek i en konvoj kommanderet af Joan van Dam, der ved afgang fra Kapstaden 8. juni 1667 ikke kendte til at krigen officielt sluttede 31. juli, hvorfor der sejledes udenom den Engelske Kanal og nord om Skotland.

Under en brandstorm i Nordatlanten spredtes konvojen imidlertid 17. september og Wapen van Amsterdam forliste på Sydisland.

De øvrige skibe nåede til Færøerne, hvor Walcheren drev i land i Vágafjørður på sydsiden af Streymoy mellem Kvívík og Leynar. De lokale handlede siden livligt med strandingsgods, men en del af Walcherens mandskab omkom, da skibet om natten kom flot og forsvandt før resten af konvojen samledes ved HvalbaSuðuroy.

ca. 18. sep. 1667 Mykines[redigér | rediger kildetekst]

Senere inddrev og sank vraget ved sydkysten af den vestlige ø Mykines, hvor der 30 favne fra land og fra en dybde af 5 favne i juni 1871 bjærgedes 2 bronze-kanoner på godt 3 meter længde. På den største kunne læses navnet Johannes og et rundt symbol med bogstaverne VOC. Kanonerne solgtes til omsmeltning i udlandet.

Samme sted bjærgede skibet Tjaldur 9. april 1979 yderligere 2 kanoner, hvoraf der af den ene kun var 20 cm synlig. Kanonerne bragtes til fremvisning i Thorshavn.