Skibsforlis under svenskekrigene: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
Linje 4: Linje 4:
Ved erobringen af [[Visby]] på [[Gotland]] i 1361 forliste kongens flåde ved [[Øland]] med det store og rige krigsbytte.
Ved erobringen af [[Visby]] på [[Gotland]] i 1361 forliste kongens flåde ved [[Øland]] med det store og rige krigsbytte.


== [[den Nordiske Syvårskrig|Nordiske Syvårskrig]] 1563-70 ==
== [[Nordiske Syvårskrig]] 1563-70 ==
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)


Linje 23: Linje 23:
| død=(900)
| død=(900)
}}
}}
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]] ('Makalös'), hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
Under den [[Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]] ('Makalös'), hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.


Uheldigvis gik der ild i [[Mars (svensk skib)|Mars]], som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Uheldigvis gik der ild i [[Mars (svensk skib)|Mars]], som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Linje 157: Linje 157:
Orlogsskibet Justitia deltog 1657 i slaget ved Falterbo og blev 1658 sænket for at blokere [[Landskrona]].
Orlogsskibet Justitia deltog 1657 i slaget ved Falterbo og blev 1658 sænket for at blokere [[Landskrona]].


== [[Skånske Krig]] 1675-79 ==
== [[Skånske Krig]] 1675-1679 ==
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/J/Jensen-skaanske.pdf Den Skaanske Krig 1675-1679], af N.P. Jensen (1900)
* [[Skibsforlis under Skånske Krig]]


* fregat Kjøbenhavn 1663-1676, bygget 1656-57, købt 1663 af et saltkompagni i Neustadt, forliste i juli 1676 i Kattegat, hvor det vistnok eksploderede under kamp
== [[Store Nordiske Krig]] 1700-1721 ==
* Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [http://jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8046]
* [[Skibsforlis under Store Nordiske Krig]]
* Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
{{¤|Kronan og Svärdet 1. juni 1676 Øland}}
==== 31. maj-1. juni 1677 [[Slaget ved Møn]] ====
Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a. linjeskibet ''[[Wrangels Palais 1687 Shetlandsøerne|Wrangels Palais]]'', Calmar Castel og Amarant.
 
==== 1. juli 1677 [[Søslaget i Køge Bugt]] ====
Svenskerne mistede 8 orlogsskibe, bl.a. Draken,/Darken og [[Flyvende Ulv 1691 Plymouth|Flygande Wargen]]
 
==== 5. dec. 1678 [[Soseforliset 1678|Soseforliset]] ved [[Bornholm]] ====
{{sk
| slag=[[Soseforliset 1678]]
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
| død=(2200) | liv=
}}
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra [[Stralsund]] på den [[Pommern|pommerske]] ([[brandenborg]]ske) kyst mod [[Kalmar]], men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst, hvoraf 15 forliste.
 
Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=200971
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150699
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150703
 
==== 2. juli 1679 [[Kalmar]] ====
{{sk
| før=Prins Christian / Prinsesse Charlotte
| navn=Enigheden
| værft=Robbins, [[Christiania (Oslo)|Christiania]]
| år=1651-1679
| ka=72
| three=18218
}}
Orlogsskibet Enigheden blev 2. juli 1679 sænket for at blokere [[Kalmar]].
* http://web.archive.org/web/20190909090112/felipe.mbnet.fi/html/prins_christian_1651.html
 
== [[den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] 1700-21 ==
{{¤|Öland 1705 Skagens Rev}}
{{¤|Dannebroge 4. okt. 1710 Køge Bugt}}
{{¤|Slesvig 1711 Oslofjorden}}
 
==== 8. sep. 1712 Heyeren ====
{{sk
| navn=Heyeren
| værft=[[Bremerholm]]
| år=1683-1712
| three=18020
| sort=H
| ka=24
| liv=80 | død=(34)
}}
[[Fregatten]] Heyeren/Hejren/Blaahejren  blev 8. september 1712 skudt i sænk i [[Præstø Fjord]] af den svenske fregat Hvita Örn.
 
80 mænd reddedes af et svensk skib ud af normeret besætning på 114.
 
==== 7. april 1715 Dorothea ====
[[Galioten]] Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved [[Wismar]] og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen.
[http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
 
==== 20. april 1715 Hercules ====
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715.
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]


[[Kategori:Svenskekrigene]]
[[Kategori:Svenskekrigene]]
[[Kategori:Billede]]
[[Kategori:Billede]]

Versionen fra 8. jan. 2024, 05:55

Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.

1361 Øland[redigér | rediger kildetekst]

Ved erobringen af VisbyGotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.

Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér | rediger kildetekst]

30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér | rediger kildetekst]

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars ('Makalös'), hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere. Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis

7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.

28. juli 1566 VisbyGotland[redigér | rediger kildetekst]

Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for VisbyGotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]

Forliste dansk-norske skibe:

  • Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
  • Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
  • Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
  • Engel
  • Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand
  • Flores
  • Hoyenhald
  • Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [11]
  • Griffe
  • Engelske Fortuna
  • Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [12]
  • Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget

Forliste lybækker-skibe:

Torstenssonfejden 1643-45[redigér | rediger kildetekst]

maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér | rediger kildetekst]

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4.flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér | rediger kildetekst]

Mellem Femern og Kielerfjorden.

13. okt. 1644 Slaget ved Femern[redigér | rediger kildetekst]

Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:

  • Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [14]
  • Delmenhorst, bygget 1633 i Arendal, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [15] [16]
  • Høyenhald blev sat på grund og sank
  • Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk

25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér | rediger kildetekst]

Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér | rediger kildetekst]

28. aug. 1658 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.

Vraget blev genfundet i 1966.

29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

1658 Hvide Bjørn[redigér | rediger kildetekst]

Et hollandsk skib, som 1640 blev taget som prise og omdøbt Hvide Bjørn, forliste i 1658.

1658 Justitia[redigér | rediger kildetekst]

Orlogsskibet Justitia deltog 1657 i slaget ved Falterbo og blev 1658 sænket for at blokere Landskrona.

Skånske Krig 1675-1679[redigér | rediger kildetekst]

Store Nordiske Krig 1700-1721[redigér | rediger kildetekst]