Anneberg 8. aug. 1942 Nordatlanten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "| 194" to "|194")
m (Text replacement - "ms=Am-Az.pdf" to "ms=Am-Az")
Linje 13: Linje 13:
| jma=13035
| jma=13035
| mard=2164
| mard=2164
| ms=Am-Az.pdf
| ms=Am-Az
}}
}}
{{ub
{{ub

Versionen fra 20. dec. 2023, 22:14

13. jan. 1940 Ålandshavet ved Märket[redigér | rediger kildetekst]

Det hollandske dampskib Farmsum solgtes 1923 til et dansk rederi, der fra 1929 kaldtes D/S Sortehavet og som omdøbte det Anneberg. I 1932 solgtes det til Åland.

Under Vinterkrigen deltog skibet 13. januar 1940 i en finsk konvoj mod Sverige sammen med det mindre lastskib Hebe, passagerskibet Bore og eskorteskibene Tursas og Aura II, da det omkring Märket-skæret i Ålandshavet 5 sømil fra svensk territorialfarvand forsøgtes torpederet af den sovjetiske ubåd Щ-324, men de 2 torpedoer gik mellem Anneberg og Hebe.

Da ubåden kort efter kom til overfladen forsøgte Tursas forgæves at sejle den i sænk og Aura II kastede 3 dybdebomber, hvorefter der sås olie på overfladen. Da Aura II kastede yderligere 3 dybdebomber gik det imidlertid galt og den sidste eksploderede i kasteapparatet på agterdækket, hvorved skibet søndersloges og 26 mand omkom, mens 15 reddedes. Ubåden klarede sig i havn.

Anneberg blev 19. august 1941 opbragt i Atlanterhavet, ført til Greenock og 17. oktober overtaget af Ministry of War Transport.

8. aug. 1942 Nordatlanten mellem Grønland og Island[redigér | rediger kildetekst]

Med kaptajn Charles Leslie Bullock var skibet i konvoj SC 94 på vej fra Sheet Harbour og Sydney i Nova Scotia til Ellesmere Port ved Liverpool lastet med 3200 ton træmasse, da det 8. august 1942 kl. 13.25 torpederedes af den tyske ubåd U 379 (Kettner), der samtidig torpederede damperen Kaimoku af San Francisco, som brød i brand og sank i løbet af 4 minutter.

Alle 38 ombordværende på Anneberg, deraf 4 skytter, reddedes, heraf 17 af den canadiske korvette Battleford, 14 af HMS Nasturtium og 7 af HMS Primrose. Vraget af Anneberg sænkedes endeligt med dybdebomber fra Battleford, der efter 45 minutter også optog de overlevende fra Kaimoku fra redningsflåderne.

Ubåden U 379 blev senere samme dag sænket med dybdebomber fra HMS Dianthus.

Konvojskibene ankom omkring 13. august til henholdsvis Greenock, Liverpool og Derry, hvor de skibbrudne landsattes.