Slaveskib 1629 Hvalba på Suðuroy: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Slaveskib 1629 Suðuroy til Slaveskib 1629 Hvalba på Suðuroy uden at efterlade en omdirigering) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
[[kategori:Slaveskib|1629]] | [[kategori:Slaveskib|1629]] | ||
[[kategori:Skib fra Algeriet]] | [[kategori:Skib fra Algeriet]] | ||
[[ | [[Kategori:Hvalbiarfjørður|1629]] | ||
[[kategori:Skær|1629]] | [[kategori:Skær|1629]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Nuværende version fra 14. nov. 2023, 19:02
| -1629 |
| ✝ (300) ♥ ? |
I 1629 blev Færøerne hærget af 3 'tyrkiske' sørøverskibe med omkring 500 mand, som dog vistnok kom fra den ottomanske koloni Algier.
De hjemsøgte Suðuroys nordligste bygd Hvalba, hvor de røvede får og andet habengut, inden de nedbrændte stedet. I forsøget på at redde sig fra sørøverne druknede 6, mens 30 kvinder og et barn bortførtes som slaver.
Da skibene stod ud af Hvalbiarfjørður stødte 1 eller 2 af skibene mod et skær og knustes, hvorefter 300 lig skal være drevet i land og begravet nede ved vandet i det som kaldes 'Turkargravir'.
Det lykkedes aldrig at få de tilfangetagne slaver købt fri igen på slavemarkederne i Nordafrika.
År 1991 fandtes i Hvalba 3 stykker egetræ fra stævn og køl på et skibsvrag, som kan være identisk med et af de forliste skibe.
I øvrigt blev Vestmannaøerne år 1627 hjemsøgt af den oprindelige hollænder Jan Janszoon (kaldet Murad Reis og bosat i Salé ved Rabat i Marokko) og flere andre slavejægere, der bortførte præsten Ólafur Egilsson og mange slaver, hvoraf nogle frikøbtes i 1635 fra Algier, hvor Reis bosatte sig efter Islands-togtet. I 1631 hærgede han på lignende måde den sydirske by Baltimore, men det fremgår ikke om han stod bag togtet til Hvalba. [1] [2] [3]