Sancte Sophia 1645 Gøteborgs skærgård: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Robot: Erstatter kategori Søfart under svenskekrigene med Svenskekrigene)
m (Text replacement - "Gøteborgs skærgård" to "Gøteborgs skærgård")
Linje 11: Linje 11:
| død=15 | liv=
| død=15 | liv=
}}
}}
Det dansk-norske [[orlogsskib]] [[Stora Sofia|Sancte Sophia]] fungerede under [[Torstenssonfejden]] som [[Ove Giedde]]s [[flagskib]] i en eskadre af 24 skibe, heraf 14 orlogsskibe og 10 koffardiskibe, som i maj 1645 ankrede yderst i [[Göteborgs skärgård|Gøteborgs skærgård]] syd for Buskär i en blokade af [[Elfsborg]]s/[[Gøteborg]]s havn, der med 13 skibe forsvaredes af [[Martin Anckarhjelm]].
Det dansk-norske [[orlogsskib]] [[Stora Sofia|Sancte Sophia]] fungerede under [[Torstenssonfejden]] som [[Ove Giedde]]s [[flagskib]] i en eskadre af 24 skibe, heraf 14 orlogsskibe og 10 koffardiskibe, som i maj 1645 ankrede yderst i [[Gøteborgs skærgård]] syd for Buskär i en blokade af [[Elfsborg]]s/[[Gøteborg]]s havn, der med 13 skibe forsvaredes af [[Martin Anckarhjelm]].


Men under en storm fra sydvest natten til den 25. maj kunne Sancte Sophias 3 ankre ikke holde, så skibet drev mod et skær (vistnok ved Böttö nordøst for Buskär), blev læk og sank på dybt vand.
Men under en storm fra sydvest natten til den 25. maj kunne Sancte Sophias 3 ankre ikke holde, så skibet drev mod et skær (vistnok ved Böttö nordøst for Buskär), blev læk og sank på dybt vand.

Versionen fra 21. dec. 2022, 19:06

25. maj 1645 Sancte Sophia[redigér | rediger kildetekst]

Det dansk-norske orlogsskib Sancte Sophia fungerede under Torstenssonfejden som Ove Gieddes flagskib i en eskadre af 24 skibe, heraf 14 orlogsskibe og 10 koffardiskibe, som i maj 1645 ankrede yderst i Gøteborgs skærgård syd for Buskär i en blokade af Elfsborgs/Gøteborgs havn, der med 13 skibe forsvaredes af Martin Anckarhjelm.

Men under en storm fra sydvest natten til den 25. maj kunne Sancte Sophias 3 ankre ikke holde, så skibet drev mod et skær (vistnok ved Böttö nordøst for Buskär), blev læk og sank på dybt vand.

I 1660'erne dykkede H.A. von Treileben på vraget med en dykkerklokke og opbragte 16-17 bronzekanoner, hvoraf 5 pantsattes i Gøteborg og resten toges med til Holland.

Vraget genfandtes 1981 på 27 meter vand i sejlrenden sydøst for Buskär, hvor der bjærgedes 2 kanoner, som udstilles hhv. i Gøteborg og Orlogsmuseet i København. Ved yderligere undersøgelser og opmålinger konstateredes tiltagende forandringer i havbunden, så man i 2003 valgte at tildække vraget med et lag af 40 cm. småral.

Bog