Signe 1890 Saqqaq ved Vaigat: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Signe 1890 Vestgrønland til Signe 1890 Saqqaq ved Vaigat uden at efterlade en omdirigering)
Linje 24: Linje 24:
[[Kategori:Ilulissat (Jakobshavn)| 1890-09-20]]
[[Kategori:Ilulissat (Jakobshavn)| 1890-09-20]]
[[kategori:Grundstødning| 1890-09-20]]
[[kategori:Grundstødning| 1890-09-20]]
[[Kategori:Søfart ved Grønland| 1890-9-20]]
</noinclude>
</noinclude>

Versionen fra 23. sep. 2022, 19:38

20. sep. 1890 Signe[redigér | rediger kildetekst]

Den åbne storbåd/dæksbåd Signe var stationeret i Appat/Ritenbenk på Alluttoq-øen/Arveprinsens Ejland 70 km nord for Ilulissat/Jakobshavn og benyttedes til sejlads i Vaigat-sundet til udstederne Ujaragsugsuk med kulbrud på nordsiden af Disko-øen, samt Saqqaq og QeqertaqNuussuaq-halvøen på nordsiden af sundet.

Den 20. september 1890 tidligt på eftermiddagen afsejlede storbåden fuldt lastet med kul fra Ujaragsugsuk østover mod Ritenbenk med 6 mand ombord og en kvinde fra Kangersuatsiaq/Prøven, samt hendes 7-årige søn, da vinden efter en times sejlads blæste op fra sydvest og båden drev mod Nuussuaq-halvøen.

Skipper H. G. Olsen forsøgte at navigere mellem isflagerne til en læhavn, men et stormstød knækkede stormasten og båden drev ind mod den stejle fjeldskrænt Ivnarsuit, hvor kun Asafe, den 17-årige Severin Kristoffersen og den 7-årige dreng Anton Zethsen nåede at kravle i land på en sten, inden båden sank og moderen og de 4 øvrige omkom i bølgerne. Det lykkedes Severin i mørket at kravle op til toppen af den 50 meter høje fjeldvæg og næste morgen at nå ind til bopladsen Tartunaq 10 km vest for Saqqaq, hvorefter man fik de 2 øvrige firet op ad klipperne.

Der sendtes herefter bud til Saqqaq, hvorfra en kajakmand sejlede til Ritenbenk og meddelte den sørgelige nyhed til kolonibestyrer E. Fencker, som en uge senere afholdte søforhør.

De fleste af de omtalte steder er øde nu, således har Alluttoq-øen/Arveprinsens Ejland været ubeboet siden 1964.