Ceres 1895 Julianehåb i Sydgrønland: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (HP flyttede siden Ceres 1895 Qaqortoq til Ceres 1895 Julianehåb uden at efterlade en omdirigering) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 19. sep. 2022, 19:29
19. aug. 1895 Ceres[redigér | rediger kildetekst]
Ceres af Kbh. |
NGJW |
Petersen, Troense |
1867-1895-1931 |
303 brt. 1 d. 3 m. |
Billedarkiv |
JMarcussen |
Grønlandsfart |
♥ 16 |
Svendborg-barken Ceres benyttedes til kinafart indtil den 1878 solgtes til Grønlandske Handel.
Skibet på vej fra København til Grønland med stykgods, da skipper P.K. Høyer 19. august 1895 kl. 18 antog en havnelods fra Qaqortoq/Julianehåb i Sydgrønland, men lodsen kastede anker for tidligt, så skibet drev over mod et skær.
Pga. faldende vande kunne skibet ikke varpes fri, så det krængede om på siden, så den 16 mand besætning kl. 22.30 nødsagedes til at gå fra borde og ved midnat fyldtes lastrummet gennem forlugen med vand.
Med undtagelse af styrmand H. Schoubye afrejste besætningen 26. august via Ivittuut hjem til København med kryolit-skibet Thetis.
Arbejdet med bjærgningen fortsatte under ledelse af styrmand Schoubye og skipper Nielsen fra skonnerten Emma ved hjælp af 60 grønlændere og 6. september lykkedes at få bragt skibet flot og forhalet til en sikker ankerplads.
Skibet overvintrede i Julianehåb og blev repareret. Det gjorde i alt 78 rejser på Grønland indtil 1926. Planer om at gøre det til skoleskib opgaves.
- Ny Ulykke for den grønlandske Handel - Jyllandsposten 24. sep. 1895
- Da „Ceres“ gik under - Dannebrog 25. sep. 1895
- Barken „Ceres“' Forlis - Svendborg Avis 26. sep. 1895
- Da „Ceres“ gik under - Morsø Folkeblad 26. sep. 1895