Crescent 6. dec. 1808 Mårup: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
Linje 75: Linje 75:
[[Kategori:Skibsværft ved den Engelske Kanalkyst]]
[[Kategori:Skibsværft ved den Engelske Kanalkyst]]
[[Kategori:Royal Navy]]
[[Kategori:Royal Navy]]
[[Kategori:Kanonbådskrigen| 1808-12-06]]
[[Kategori:Englandskrigene|1808-12-06]]
[[Kategori:Konvoj| 1808-12-06]]
[[Kategori:Konvoj| 1808-12-06]]
[[Kategori:Mårup Sogn| 1808-12-06]]
[[Kategori:Mårup Sogn| 1808-12-06]]

Versionen fra 29. jan. 2022, 22:05

5.-6. dec. 1808 Crescent[redigér | rediger kildetekst]

Kampen mellem Crescent og Réunion 20. okt. 1793

Royal Navy-fregatten HMS Crescent, som betyder tiltagende halvmåne, blev under Revolutionskrigene berømt for at erobre den franske fregat Réunion ud for Cherbourg.

Under kanonbådskrigen deltog skibet med kaptajn John Temple i en konvoj, som afsejlede 29. november 1808 fra Yarmouth for at bringe forsyninger til den britiske østersøflåde under lord Cathcart, som overvintrede i Gøteborg, men kom under storm 5. december væk fra konvojen og ind i den nordlige del af Jammerbugt, hvor den kl. 22.30 kastede anker på 2. revle syd for Lønstrup, men drev sydover og forliste næste dag ud for den nu nedrevne Mårup Kirke.

Ifølge en noget usikker beretning fra 1852 skal der have været 1200 mand ombord, hvoraf 500 og næsten hele besætningen omkom og ifølge en ligeledes fejlbehæftet beretning nedskrevet af pastor Jermin i Brønderslev omkom 774, deriblandt 17 kvinder, men han havde tydeligvis forvekslet ulykken med strandingerne juleaften 1811 ved Thorsminde.

I virkeligligheden var der muligvis kun 288 personer ombord, deriblandt 2 lodser og 6 passagerer.

Ved kanonskud tilkaldtes handelsmanden Peder Thousig og fra Løkken og Tornby Strand ankom kaptajn von Rørbye og premierløjtnant Theill med deres feltbatterier, men alle forsøg på at nå ud over revlerne mislykkedes.

Dels ved både og dels ved svømning reddede 62 overlevende sig ind til kysten, hvoraf 7 officerer og 55 matroser førtes til Ålborg og senere videre til København, for at blive udvekslet med tilsvarende danske krigsfanger.

Mindst 33 omkomne blev begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Der er oplyst at 226 personer druknede, deriblandt kaptajnen, men mange overlevende skal i barkasser have reddet sig over på en anden engelsk orlogsfregat.

En kabys fra skibet anvendtes af pastor Cramer i Skallerup til lysthus i præstegårdshaven, men ellers blev der vistnok ikke bjærget synderligt fra vraget før sommeren 1852, da et dykkerapparat tilhørende konsul Kall i Løkken, som i 6-7 år havde være benyttet ved Skagen og Jyllands østkyst, for første gang benyttedes på vestkysten til opfiskning af jernbaneskinner fra et flere år tidligere i ubemærkethed sunket skib.

Ifølge et brev fra Løkken 30. juli 1852 ville dykkerapparatet om ganske kort tid blive benyttet til at foretage undersøgelser af det ud for Lønstrup forliste engelske linjeskib, som i klart vejr kunne ses nedgravet i sandbunden på den 3. revle, hvor man med det blotte øje kunne observere ikke blot det 3-dækkede vrag, men tillige flere kanoner, der syntes at være af malm.

Vraget genfandtes af 2 mænd fra Lønstrup, som 1872 bjærgede 3 store og 321 mindre kobberbolte mærket med en hanefod, 2 kanoner, et svært anker og en skibsklokke mærket Amsterdam 1780.

I Mårup Kirke ophængtes i 1895 en engelsksproget mindetavle, som siden er flyttet til Lønstrup. Ankeret ved kirken blev i 1939 bjærget af vragdykkeren Sigurd Damgaard fra Hirtshals.

Bog

Nyere avis