Mynden 1718 Arkona på Wittow
18. nov. 1718 Mynden[redigér | rediger kildetekst]
Mynden |
Burgh, Holmen |
1679-1718 (39) |
11 k. |
Skabelon:Gps |
✝ 13 ♥ 42 |
Under den store Nordiske Krig var orlogsfregatten Mynden med kaptajnløjtnant Hans Friedrich Dreessen sendt til Travemünde ved Lybæk, hvorfra den skulle eskortere fløjten Der Herbst lastet med hamp og lunter bestemt for den danske flåde i København
I konvojen indgik også det kongelige danske skib Kruset og 5 galioter hjemmehørende i København.
Der afsejledes 17. november 1718 kl. 14.30 i vind fra nordvest og der holdtes en østnordøstlig kurs indtil næste morgen, da Darß observeredes, hvorimod Kruset og 3 af galioterne havde forladt konvojen.
Fregatten lagde kursen mere nordlig, men da vinden var øget kunne handelsskibene ikke nå Møn og i stedet besluttede skipper Dreesen i samråd med sine 2 styrmænd at søge ankerplads ved Rygens østkyst.
Der overvejedes først Prorer Wiek syd for halvøen Jasmund, men da fregatten kl. 15.30 nærmede sig Kap Arkona og de andre skibe var langt bagefter og det samtidig var ved at blive mørkt, foreslog Dreesen i stedet Tromper Wiek mellem Arkona og Jasmund.
Styrmanden mente godt man kunne sejle forholdsvis tæt på Kap Arkona, men i det samme stødte fregatten på en sten og blev læk.
På mindre end 10 minutter sank den på 10 meter dybde ca. 700 meter fra Kap Arkona og trak chaluppen med sig ned.
Af den 55 mand besætning reddede 13 sig i en jolle og blev optaget af lokale fiskere, mens 42 druknede.
Ifølge aktstykker fra den efterfølgende retssag frikendtes Dreesen for ansvar, hvorimod 1. styrmand Niels Juel idømtes fængsel på livstid.