Nordstjernan 1897 Stampen ved Nylars

Spring til navigation Spring til søgning

12. nov. 1897 Nordstjernan[redigér | rediger kildetekst]

Den smålandske skonnert Nordstjernan var på vej fra Lybæk til hjemstedet Oskarshamn i ballast, da der under regntykning 12. november 1897 kl. 21.30 pludselig sås land ret forude.

Skipper Axel Lundberg kom straks op fra kahytten, men inden skibet kunne vendes tog det grunden ved Stampen mellem Rønne og Arnager på Bornholms sydkyst og huggede hårdt, så roret mistedes.

Masterne kappedes og den 5 mand besætning bjærgede sig i land i skibets båd.

Der afholdtes 23. november auktion over skibsskrog og inventar, og 29. december over vragdele.