Irwell 1867 Hvideodde

Version fra 22. jul. 2024, 07:19 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Irwell 14. april 1867 Hvideodde[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Irwell med kaptajn J. Forth var på vej fra hjemstedet Hull til Danzig lastet med stykgods og værktøj, da det i tykke 14. april 1867 kl. 18.30 indstrandede på Hvideodde rev nord for Rønne.

Den 20 mand besætning kom i land næste morgen.

Der afholdtes 24. april, 1. maj og 27. maj auktion over bjærgede varer. Der blev klaget over indholdet fra en kasse solgt under første auktion, der skal have gjort mange mennesker syge ved at nyde indholdet.

Blandt andet ankom Svitzers bjærgningsdamper Øresund og efter næsten hele ladningen var udlosset lykkedes det ved hjælp af flere damppumper 21. april om eftermiddagen at bringe skibet af grund og om aftenen ind til Rønne, hvorefter det ville blive bugseret til København for reparation.

Nordsee 17. marts 1899 Suurupi i Estland[redigér | rediger kildetekst]

I 1868 blev skibet forlænget på værft i Hull og 1881 solgtes det til Kejtum på øen sild og omdøbtes Nordsee.

På vej fra Ventspils/Windau til Tallinn/Reval med mursten blev skibet beskadiget af havis og sank 17. marts 1899 ud for Surop, som må være identisk med Suurupi 20 km vest for Tallinn.