Baldur 1866 Hasle

Version fra 21. jul. 2024, 13:54 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

30. okt. 1866 Baldur[redigér | rediger kildetekst]

Den ny prøjsiske bark Baldur med skipper A. Schivelbein var på sin jomfrurejse på vej fra Gloucester til hjemstedet Danzig lastet med salt, da den under sydvestenstorm 30. oktober 1866 mellem kl. 5-6 indstrandede tæt syd for Hasle på Bornholm.

Der sendtes bud til redningsstationerne i Rønne og Allinge og da raketapparatet fra sidstnævnte sted ankom kl. 9.30 var der allerede etableret forbindelse, så den 14 mand besætning hurtigt kunne hales i land med redningsbøjen.

Bjærgningsdamperen Hertha var 5.-15. november i beredskab i Rønne, men opgav på grund af storm og pålandsvind bjærgningsforsøg uden at være i aktion, da skibets lækage havde udbredt sig næsten over hele bunden.

Der afholdtes auktion over vrag osv. 7.-8. december, 29. december og 19. februar.