Hendrika 1861 Bunken

Version fra 19. jul. 2024, 03:17 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

15. nov. 1861 Hendrika[redigér | rediger kildetekst]

Den hollandske skipper Roelof Jacobs Engelsman forliste 1860 ved Tornby med kuffen Hendrika og fik i stedet bygget en galiot med samme navn.

Den ny galiot var på vej fra Kønigsberg til Harlingen lastet med hørfrø og ærter, da den under storm 15. november 1861 kl. 11 indstrandede ved Bunken nord for Ålbæk.

Om eftermiddagen forsøgte en fiskerbåd fra Skagen atborde galioten, der var sunket 4 fod ned, men blev påsejlet af redningsbåden fra Ålbæk, så begge intet kunne udrette.

Af den 6 mand besætning druknede straks 2 og de 4 tilbageværende måtte klamre sig til masterne natten over.

Næste morgen kl. 8 faldt skipper Engelsman fra vantet i vandet udmattet af kulde og anstrengelse, men ved redningsbåden lykkedes det at redde styrmanden og 2 matroser.

Bjærgning af takkelage og inventar måtte midlertidig indstilles pga. uroligt vejr.

Der afholdtes 6. december strandauktion hos strandfogeden i Rannerød over takkelage, inventar, skibsvraget, ca. 1600 tønder havareret hørfrø og ca. 100 tønder havarerede ærter mm.

Nyere avis