Redigerer Charlotte Amalie april 1801 Flinterenden

[[Fil:Hans Henrik Koefoed.jpg|thumb|left|[[Hans Henrik Koefoed]]]]
=== Charlotte Amalie ===
{{sk
| navn=Charlotte Amalie
| år=1780-1801
| kap=[[Hans Henrik Koefoed|Hans H. Kofoed]]
| bia=Arkiv-103/000029350.jpg.info
| ka=26
| kult=163082
| three=17869
| vragg=1715
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
| wrs=6609
| {{g|+|13|55.712|12.729}}
| {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}}
| død=21 | liv=214 | sår=(61 sårede)
| skipp=1023 2
}}
En [[fregat]] formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse [[Charlotte Amalie af Danmark|Charlotte Amalie]] (søster til [[Christian 6.]] og barnebarn til [[Christian 5.]]'s dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]]) byggedes 1780 til [[Asiatisk Kompagni]] og fungerede som [[kinafarer]] med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til [[Flåden]].

==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Søhesten og [[Sælland april 1801 Øresund ud for Tibberup|Sælland]] ====
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt som [[blokskib]]/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i [[Kongedybet]] og under ledelse af kaptajn [[Hans Henrik Koefoed]].
Skibet blev angrebet af [[HMS Monarch (1765)|Monarch]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.

Heraf reddede 167 friske folk sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]] og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant [[Johan Frederik Bardenfleth (1772-1833)|Bardenfleth]], som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.

Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.

==== april 1801 [[Flinterenden]] øst for [[Saltholm]]? ====
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII ''[[Mars okt. 1807 Flakfortet|Mars]]'', der efter [[Københavns bombardement]] 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.

I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede [[inspektionsskibet Absalon]] i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.

Teorien blev dog i 2003 afvist af [[Nationalmuseet]], efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område ved nordenden af [[Flinterenden]] mellem [[Saltholm]] og [[Malmø]] på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af [[Øresundsforbindelsen]].

Det store vrag på minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm.
Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.

Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19.
De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af [[Nationalmuseet]] korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige.
Forhudningen tyder på det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.

I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter [[slaget på Reden]].
<noinclude>
* http://runeberg.org/dbl/9/0334.html [//geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270]
* http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4643
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
* http://koegedykkerklub.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=226

{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf]
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1921-TfS.pdf En Veteran fra 1801 og 1807], af T.A. Topsøe-Jensen {{tid|søv|1921}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}

{{r|bog}}
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Fregat]]
[[kategori:Kinafarer]]
[[kategori:Søværnet]]
[[kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Saltholm|1801-4-4]]
[[kategori:Flinterenden|1801-4-4]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]]
[[Kategori:Billede]]
[[kategori:Uregistreret]]
</noinclude>