Redigerer Wagrien april 1801 Sydlige Middelgrund

=== Wagrien ===
{{sk
| navn=Wagrien
| år=1775-1801
| værft=Krabbe, [[Nyholm]]
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]]
| d=2 | ka=52 | l=1010 | m=3
| sort=W
| trap=Wagrien_(1773)
| wrs=6556
| død=69 | liv=217 | sår=(48 sårede)
| skipp=847 3
}}
Byggeriet af orlogsskibet Wagrien/Vagrien begyndtes 1772 på [[Nyholm]] med stabelafløb 1773 og 1775 aflevering til [[Flåden]] med normereret besætning 559 mand og 64 metalkanoner.

I 1782 var skibet konvojfører til [[Nicobarerne]] medbringende en løjtnant og 32 soldater.

==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem [[Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen|Rendsborg]] og [[Prøvestenen april 1801 Sydlige Middelgrund|Prøvestenen]] ====

Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i [[Kongedybet]] som [[blokskib]] bestykket med 26 stk. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning.

Ifølge kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]]s dagbog kom skibet kl. 10 i kamp med de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]].
Da den nordfor liggende kavalleripram ''[[Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen|Rendsborg]]'' hen mod middag trak sig ud af kampen halede dens angriber sig ind på sine ankre og angreb Wagrien uden det var muligt at svare igen.
Desuden lagde fregatten La Desirée sig ved Prøvestensgrunden og beskød forind, så 2 kanoner demonteredes på bakken.
Ved 13-tiden angreb også 2 brigger sydfra med hver 18-kanoner.

Wagrien forsvarede sig til kl. 14.30, hvorefter så mange som muligt, 142 mand, gik i barkassen og chaluppen og indkom til Batteriet Quintus.
Tilbage blev på tømmermændene med ordre at fornagle de sidste 3 brugelige kanoner og kirurger tik de sårede. Første da også Prøvestenen kl. 15.15 overgav sig blev flaget strøget.
Risbrich traf prinsregenten på Kastelsvolden og meddelte tildragelserne.

==== april 1801 Sydenden af [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] ====
Efter overgivelsen blev Wagrien afbrændt af fjenden ved sydenden af [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] og kaldt vrag III, som endnu stod på sin plads i februar 1802, efter at de nordligere vrag II ''[[Prøvestenen april 1801 Sydlige Middelgrund|Prøvestenen]]'' og vrag I Jylland var forskubbede af havisen.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|F.C. Risbrich]], sekondløjtnant C.H. Henne (kaldet Frederikshavn havns skaber), sekondløjtnant G. Hagerup og månedsløjtnant P. Groth.

I 1808 rapporteredes, at vrag III stod på sin køl på 6 favne vand i nordvest-sydøst retning med 3 favne vand over stævnene.
Ved undersøgelsen i 1846 blev vraget ikke nævnt.
<noinclude>
{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/b/bundesen.pdf Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801], af P.C. Bundesen, {{tid|søv|1901, s. 173}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf]
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}

{{r|tid}}
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Linjeskib]]
[[kategori:Orlogsværftet]]
[[kategori:Søværnet]]
[[kategori:Blokskib]]
[[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Drogden|1801-4-2]]

[[Kategori:Middelgrund|1801-4-4]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]]
[[kategori:Billede]]
[[kategori:Vrag]]
</noinclude>