Seeburg 4. dec. 1944 Puckbugten

Spring til navigation Spring til søgning

Seeburg 4. dec. 1944 Puckbugten[redigér | rediger kildetekst]

Blue Star Line-køleskibet Adelaide Star af London var endnu ikke færdigbygget af Burmeister & Wain, da det under besættelsen beslaglagdes af tyskerne og i stedet afleveredes til HAPAG i november 1940 med navn Seeburg, der straks kom i anvendelse som ubådsdepotskib med base i Gdynia/Gotenhafen.

Efter at være beskadiget 2. december 1944 kl. 22 af en RAF udlagt sømine lå skibet for anker i Puckbugten 36 km syd for Jastarnia/Heisternest-fyret på Hela-halvøen, hvor det 4. december kl. 15.25 sænkedes ved 2 torpedoer affyret af den sovjetiske ubåd Щ-407 (SC-407) på 45 meter dybde.

Dzierżyński sep. 1963 Antwerpen[redigér | rediger kildetekst]

Bjærgning af det store vrag opgaves af danske dykkere, men det lykkedes 6. juni 1954 efter 2 års dykkerarbejde af det statslige polske bjærgningsselskab.

Skibet blev genopbygget af Stocznia Gdynia til Polskie Linie Oceaniczne, som 1957 omdøbte det Dzierżyński opkaldt efter den sovjetiske revolutionære Feliks Dsjersjinskij.

På vej fra Shanghai til Antwerpen og Polen kolliderede skibet 16. september 1963 ud for Bretagne med den græske damper Fouli. Der udførtes midlertidig reparation i Brest og i Vlissingen efter en grundstødning der 19. september.

Ankommet til Antwerpen stødte skibet mod kajen, hvorved en søventil kollapsede og motorrummet fyldtes med vand. Skibet landsattes i havneområdet ved Lillo-Liefkenshoek, men brækkede over og erklæredes 1. oktober totalforlist.

Vraget ophuggedes 1966.