Nour-M. 2013 Rhodos

Spring til navigation Spring til søgning

Anne Mette 7. marts 1978 Kap Trafalgar[redigér | rediger kildetekst]

Motorskibet Anne Mette var på vej fra Zeebrugge til Sfax i Libyen lastet med kartofler i sække, da det på grund af mangelfuld navigering 7. marts 1978 grundstødte ved Kap Trafalgar.

Der skete store bundskader og forpeak og bundtanke sloges læk, men efter oplosning i Gibraltar blev skibet repareret.

Nour-M. 11. dec. 2013 Rhodos[redigér | rediger kildetekst]

Efter adskillige navne- og ejerskift solgtes skibet 2007 til Libanon, men indregistreredes i Sierra Leone under navnet Nour-M.

Skibet blev i Ægæerhavet ved den lille ubeboede ø Imia opbragt af den græske kystvagt og gelejdet til Rhodos, hvor der ved undersøgelse fandtes omkring 20.000 AK-47 Kalasjnikov automatrifler og store mængder ammunition i 56 containere, hvoraf 8 bragtes i havn 13. november 2013.

Man havde formodning om at våbnene illegalt skulle til Syrien, men ukrainske myndigheder forsikrede, at ladningen fuldt lovligt var på vej til Libyen og var libysk ejendom, så snart den var kommet ombord.

Den 11. december 2013 løsrev skibet sig fra sine fortøjninger og drev ind på kajen, hvor det forliste og sank.