Bonheur 23. dec. 1918 Nordsøen ud for Northumberland
23. dec. 1918 Bonheur[redigér | rediger kildetekst]
Bonheur af Oslo |
B & W, Kbh. № 308 |
1918 |
7133 brt. |
JMarcussen |
Wrecksite ☹ |
♰ 16+2 ♥ 19 |
Det nybyggede Fred. Olsen-motorskib Bonheur med kaptajn R. Holter-Sørensen var på vej fra Christiania til La Plata i Argentina i ballast for at hente korn, men måtte søge ind til Mandal for at få renset motorolie og fortsatte 22. december 1918 mod England for at bunkre olie.
Den følgende nat var skibet i kontakt med en britisk destroyer for at få korrigeret kursen og fik besked på at kunne fortsætte, men 23. december ved 13-tiden, da skibet befandt sig 23 sømil øst for Coquet Island i Northumberland eksploderede en sømine ved skibets styrbord bov, der blev revet op.
Skibet fik nogen styrbord slagside, men rettede sig lidt efter at 21 ud af den 37 mand besætning havde bjærget sig i en redningsbåd, hvorfor de resterende 16 blev ombord og telegraferede efter hjælp.
Fra redningsbåden observeredes kl. 17 at skibet stod med agterenden og propellerne oven vande og kl. 20 i en afstand af 2 sømil sås lyskasteren og en nødraket og med det samme hørtes et stærkt drøn.
Måske var skibet da stødt på en sømine mere og straks efter sunket.
Under den stærke vind var det umuligt for de 21 i redningsbåden at nå ind til kysten og de roede i stedet sydpå mens 2 mand døde af anstrengelse og kulde. De 19 overlevende optoges efter 3 døgn af trawleren Ostro af Grimsby og landsattes der dagen efter.
Eftersøgningen af Bonheur og dens tilbageblevne 16 mand besætning forblev resultatløs og de omkom alle.
- Motorskibet „Bonheur“ gaar paa mine men flyter - Norges Handels og Sjøfartstidende 24. dec. 1918
- „Bonheur“ er sunket - Bergens Tidende 27. dec. 1918
- „Bonheur“ er sunket - Norges Handels og Sjøfartstidende 28. dec. 1918
- „Bonheur“s forlis - Norges Handels og Sjøfartstidende 29. dec. 1918
- „Bonheur“s forlis - Norges Handels og Sjøfartstidende 10. jan. 1919
- Norsk Motorskib minesprængt i Nordsøen - Skagens Avis 20. jan. 1919
- Danske Sømænd omkomne ved Mineulykke i Nordsøen - Horsens Folkeblad 20. jan. 1919