Aline 1934 Boels Rev

Spring til navigation Spring til søgning

3. okt. 1928 Hådybet mellem Egense og Korsholm[redigér | rediger kildetekst]

Motorgaleasen Aline var på vej fra Aggersund til Lybæk kastet med 100 ton kridt og havde lagt for anker i Langerak lidt vest for Hals og lettede 3. oktober 1928 ved 14-tiden, men kolliderede lidt efter med den indadgående damper Ally af Ålborg, som havde holdt for sydlig en kurs og tørnede ind i Alines bagbord side ved storlugen.

Aline fyldtes hurtigt med vand og sank et minut senere på sydsiden af Hådybet mellem Egense og Korsholm, hvor mandskabet reddedes ombord i damperen.

8. juni 1934 Ålborg Bugt ved Boels Rev[redigér | rediger kildetekst]

På vej fra Næstved til Hobro lastet med byg standsedes motoren 8. juni 1934 ved 10-tiden for at rense glødehovedet, men ved opstart sprang petroleumsrøret på blæselampen, så motorrummet stod i flammer.

Efter forgæves at have forsøgt at slukke ilden ved hjælp af ildslukningsapparaterne samt vand, gik den 3 mand besætning kl. 10.30 i jollen og forblev i nærheden af skibet og optoges ½ time senere af Assens-motorskibet Magda Bloch, som forblev på stedet til 16-tiden, da agterskibet var fuldstændig brændt.

Aline slæbtes af fiskere på grund 1 km nord for Boels Rev, hvor det lykkedes at få ilden slukket, og blev senere indbugseret sydpå til Udbyhøj.

Efter reparation blev skibet 1936 hjemmehørende ved Kalø, 1952 i Egernsund og 1962, hvor det oplagdes som husbåd, fra 1982 ved navn Bali Hai, der vist eksisterede indtil 1997.